Højer
Når Højer blev mere end blot en landsby, skyldes det byens beliggenhed på en lille bakkeø nær Vidåens udløb i Vadehavet. Da inddigningerne fra midten af 1500-tallet gjorde det stadigt vanskeligere at nå Tønder med skib, kom Højer til at spille en rolle som havn for Tønder. Herfra blev varerne ført det sidste stykke videre til Tønder på fladbundede pramme. Ladepladsen kom i de følgende århundreder til at spille en vigtig rolle som ind- og udførselshavn med en livlig handel med Holland og de nordtyske havne. Blandt de vigtigste eksportvarer hørte stude, korn og østers, som for de sidstes vedkommende blev fisket på banker i Vadehavet.
I 1613 havde Højer 19 gårde og 63 kådnersteder, der dækkede over et stort antal håndværkere, som sammen med købmændene udgjorde bysamfundets kerne. Tønder forsøgte længe og ihærdigt at modarbejde, at Højer fik købstadsprivilegier, men i 1736 fik byen flækkeprivilegier med ret til at drive handel og håndværk. Tiden fra slutningen af 1700-tallet blev dog vanskelig for Højer i takt med, at skibsfarten svandt ind. I 1860 havde byen 1.041 indbyggere, i 1921 1.125, et tal der i 2011 kun var steget til 1.255 indbyggere. Højer havde tysk flertal ved afstemningen i 1920 og helt frem til 1946 borgmester fra det tyske mindretal. 1919 til 1992 spillede Højer Tæppefabrik en stor rolle i byen. Efter Genforeningen beholdt Højer sine særlige flækkeprivilegier og blev i 1923 udskilt af Tønder Amt. Fra 1986-2006 var der et Håndarbejdsseminarium, der senere fik navnet Designseminarium, i byen. Det er 2011 Højer Design Efterskole. Designseminariet satte sit præg på byen, der stadig er hjemsted for mange kunsthåndværkere.
Af Kim Furdal i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.
Litteratur:
Folmer Christiansen: Om Højer by 1920-1993. 2003. Kim Furdal: Flækkekommuner – en mærkelig kommunetype, i: Peter Fransen m.fl.: Harmonisering eller særordning, bd. 1. 2002. Claus Chr. Rolfs: Højer Sogns og Flækkes Historie. 1998.
