Rechendorff, Torben, 1937-2022, minister, tidligere formand for Grænseforeningen
Torben Rechendorff blev uddannet som lærer fra Frederiksberg Seminarium og blev allerede som 33-årig skoleinspektør ved Hørsholm Skole, en stilling har besad frem til 1981.
I perioden 1966-1974 repræsenterede Torben Rechendorff det Konservative Folkeparti i Hørsholm Kommunalbestyrelse. Fra 1981 til 1988 var han generalsekretær for sit parti og i perioden 1993-1995 partiets landsformand. Torben Rechendorff var kirkeminister (1988-1993) og fra 1989 også kommunikationsminister i Poul Schlüters regeringer. Torben Rechendorff var medlem af Folketinget fra 1990 til 1998.
Torben Rechendorff har altid haft stor interesse for Sydslesvig og det danske mindretal. Han var således i perioden 1994-2011 Det konservative Folkepartis repræsentant i Sydslesvigudvalget. I 2000-2005 var han formand for Grænseforeningen.
Torben Rechendorff døde den 28. november 2022.
Grænseforeningens øvrige formænd: Frederik Vinding Kruse, Hjalmar Ulrich, H.P. Hansen, Holger Andersen, Frederik Heick, Erik Haunstrup Clemmensen, Arne Fog Petersen, Eskild Friehling, H.P. Clausen, Viggo Witt-Hansen, Jørn Buch, Bent A. Koch, Finn Slumstrup, Mette Bock og Jens Andresen.
