Henriette Gubi: Kong Kristian’s Fødselsdag (den 8. April 1878)
Henriette Gubi virkede som lærerinde og senere som vandrelærer. Hun ønskede egentlig at blive digter, men opgav på et tidligt tidspunkt denne drøm. Hun har efterladt sig en række digte, hvoraf 29 er blevet udgivet i samlingen Efterladte Digte efter hendes død.
I det følgende digt, der er et fødselsdagsdigt til Christian 9., præget af national-patriotisk stemning, udtrykker hun det klare håb, at slesvigerne igen bliver frie og frit kan hylde den danske konge.
Danriget hejser sit ældgamle Flag
Drotten til Hæder og Ære,
Der tør de fejre hans Fødselsdag,
der de saa glade tør være.
Festligt der smykkes, Blus ses at stige,
Hyldes skal Kongen af Dannemarks Rige,
Trindt omkring lyder i By og paa land
Jublende Sange.
Stille her er paa den slesvigske Vang
ej tør vi juble og synge,
her er jo friheden lænket i Tvang.
Aaget på Nakkerne tynger.
Adskilt vi lever fra Danmark, vor Moder;
vi, som engang nød Frihedens Goder
er nu, som Fuglen i Buret, en Fange,
frygtsom og bange.
Ej tør som Dansken vi synge i Dag,
tavs er vor Harpes Strænge,
Vi tør ej hejse vort ældgamle Flag,
det vi har gemt nu saa længe
Knapt nok vor Røst vi tør hæve til Klage,
for at bevise, vi mindes de Dage,
da vi i Danmark os kaldte for hjemme.
Kan vi det glemme?
Nej, vi det vidner med lydelig Røst:
aldrig vi Danmark kan glemme.
Er end kun liden og sparsom vor Trøst,
graadkvalt og spæd kun vor Stemme –
Haabet dog lever, det aldrig skal briste,
Haab om et Gensyn vi aldrig vil miste;
da vi uhindret, som Danske i Dag,
hejser vort Flag!
Kildehenvisning:
Efterladte Digte af Henriette Gubi. Udgivet af Hans Petersen. Gråsten 1901, s. 8-10.