Gå til kildesamlingen

Martin Bahnsens dagbog for dagene 10.-11. februar 1864

Kildeintroduktion:

Martin Bahnsen (1809-1875) var født i Aabenraa og var farver. Han var en af de fremtrædende danske borgere i byen, hvor han blev udnævnt til rådmand i 1850 og valgt til medlem af den slesvigske stænderforsamling i 1852, men mistede disse roller i 1864.

Han skrev dagbøger for årene 1864 til 1866 med udbruddet af den preussisk-østrigske krig. Det følgende er uddrag af hans optegnelser for den 10. og 11. februar 1864, som er de første optegnelser i hans dagbog. Her omtales, hvorledes de tyske tropper ventes til Aabenraa efter rømningen af Danevirke. Dernæst følger selve indkvarteringen. Martin Bahnsen fremkommer med nogle meget skarpe angreb på hjemmetyskere.

10. februar 1864

Efter tilbagetoget fra Dannevirke, som foregik natten imellem den 5te og 6te februar, og hvorom vi først modtog efterretningen den 8de ds., har alle dansksindede her i byen i en nedtrykt sindsstemning imødeset fjendens ankomst hertil, og i morgenstunden fortaltes det, at preussere skulle være ankommet til egnen ved Søgård. Alt var imidlertid dødsstille her i byen, men omtrent kl. 9 kom nogle preussiske kyrasserer1 hertil, hvoraf 3 red op gennem byen til Nørreport og tilbage ud af byen igen. Nu kom oprørsfanen frem af hjemmetyskernes huse, og nu flokkedes denne væmmelige yngel af landsforræddere, som kalder sig »schleswig-holsteinere«, på gaderne med glædesstrålende ansigter, og hen imod middag trak en 6-8 berusede skomagersvende behængt med bånd af de bekendte 3 farver op ad gaden, brølende »Schleswig­ Holstein meerumschlungen«2. Offersen, Cohn, Wismar og Gebhardt havde sat sig i forbindelse med kyrasserernes ritmester og dannede nu en indkvarteringskommission af egen magtfuldkommenhed, hvortil naturligvis Hundewadt blev medtaget, af hvem det blev os meddelt, at der omtrent ved sengetid ville ankomme en 170 mand hertil, der alle skulle indkvarteres omkring Torvet og lidt op ad Storegade, og hvoraf vi skulle have 8 mand. Der kom imidlertid ingen, og hjemmetyskerne fik en flok af deres ivrigste småskålere, hvoriblandt hr. Frøhse, der var lige på nippet til at gå fra forstanden, og den stakkels halte Reimer udmærkede sig, til at tage et hvidt bind om armen og at spankulere op og ned ad gaden for at »holde orden«. Alt var imidlertid ganske roligt.  

 

11. februar 1864

Ved middagstid fik vi den første preussiske indkvartering af 8 mand.  

Adskillige bataljoner og et batteri malmkanoner marcherede igennem byen.                 

Kl. 2 eftermiddag samledes alle landsforræddere her af byen samt en flok do. fra omegnen, som var kommet herind i denne anledning, på Søndertorvet, hvor »unser Herzog Friederich der 8te«3 proklameredes af »Spadetyven« Joh. Jacobsen4; derfra marcherede man under oprørsfanen med et musikkorps i spidsen op på Torvet, hvor der påny udbragtes et hurra. De preussiske officerer så på dette gøglespil med stor forbavselse, thi det var virkelig ynkeligt at se på, idet, omendskønt alle vore hjemmetyskere indtil sidste mand samt en hel del af deres damer foruden alle tyske svende og alt andet rak af tyskere, som findes i byen, var til stede, og dertil endnu kom de ovenomtalte forræddere fra landet samt et betydeligt antal af preussiske soldater, så kan det dog siges med sandhed, at vort torv kun omtrent var halvt fuldt af mennesker, hvilket dog ikke vil sige meget i en by med over 5000 indbyggere, der lige er udfriet af trældom og tyranni og nu har opnået det så længe ønskede Øjeblik at kunne udråbe en så elsket fyrste som Friedrich der 8te til alle schleswig-holsteineres »Landesvater«.  

Kammerherre Heltzen havde hos byens kommandant protesteret imod forræddernes egenrådighed ved at sætte sig selv til indkvarteringskommission; denne selvlavede kommission blev samme aften »entlediget«, og den forrige trådte i funktion igen.  

 

Ordforklaringer:

(1) pansrede ryttere

(2) også kaldet Slesvig-Holsten-sangen, se teksten her

(3) Frederik, hertug af Augustenborg

(4) Spadetyven er et øgenavn for købmand Joh. Jacobsen, dets oprindelse er ukendt.

 

Kildehenvisning:

Martin Bahnsens Dagbøger. En rådmands beretning om Aabenraa besættelse 1964-66. Forlaget Urania 1964. København, s. 15-16.

 

Martin Bahnsens gravsten

Martin Bahnsens gravsten på Aabenraa Kirkegård. På stenen er følgende vers indskrevet Altid det dages paany, hvor Hjerterne/Morgen vente.Foto fra 2022.

Foto: Hjart, CC BY-SA 4.0.