Augustiana Kunsthal & Kunstpark
Udstillingssted ved Augustenborg Slot, hvor der siden 2008 er blevet afholdt kunstudstillinger under navnet Augustiana Kunstcenter og Skulpturpark. I 2018 købte Sønderborg Kommune parken ved Augustenborg Slot og fire bygninger, herunder Det Hvide Palæ og Det Røde Palæ, og etablerede Augustiana Kunsthal & Kunstpark. Der er skiftende udstillinger i palæerne, og om sommeren er der udstillinger i parken.
Det Røde Palæ, også kendt som Prinsens Hus, er opført som pensionistbolig for prins Emil August. Foto fra 2020.
Sønderborg Kommune. Foto: Kim Toft Jørgensen.