Caroline Amalie, 1796-1881, dansk dronning
Caroline Amalie var datter af hertug Frederik Christian af Augustenborg og prinsesse Louise Augusta. Hun ægtede i 1815 prins Christian Frederik, den senere Christian 8., og blev regerende dronning i 1839. Ægteskabet var barnløst, og Caroline Amalie engagerede sig i filantropisk virksomhed, asyler, skoler, plejeforeninger m.m.
Hun knyttede sig til Grundtvigs forkyndelse og var en støtte for den grundtvigske bevægelse. Da hun var augustenborger af fødsel, blev hun i forbindelse med Treårskrigen mistænkt for manglende nationale sympatier, men endte med at opnå en udbredt folkelig popularitet.
![Caroline Amalie. Foto fra ca. 1880 af Georg E. Hansen. Caroline Amalie. Foto fra ca. 1880 af Georg E. Hansen.](/sites/graenseforeningen.dk/files/styles/article_width_680/public/2024-02/Caroline%20Amalie%20-%20redigeret.png?itok=ImTGpRqx)
Caroline Amalie. Foto fra ca. 1880 af Georg E. Hansen.
Det Kgl. Bibliotek.