Gå til leksikonoversigt

Egen Kirke

Steder

Sognekirke på Als. Kirkens kor og skib stammer fra romansk tid, senere er der kommet adskillige udvidelser, bl.a. et kapel i 1628, der nu fungerer som sakristi. Den romanske døbefont er af gotlandsk kalksten. I 1515 blev der langs nordvæggen indsat et stort pulpitur; det nuværende udseende stammer fra 1823.

På kirkegården er der et større monument over de faldne fra 1. Verdenskrig. 66 marmorplader, en plade med navn og data for hver af de døde fra Egen Sogn, er indsat i en mur, der omgiver en bronzealderhøj. På højen står et klokkehus opført i træ, som stammer fra senmiddelalderen. 

På kirkegården ligger en 75 m lang kirkestald, der stammer fra slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet. 

Hver år er der en mindehøjtidelighed ved højen efter en gudstjeneste den søndag, der er nærmest ved våbenstilstanddagen

Egen Kirke

Egen Kirke med bronzehøj omgivet af mindeplader og med klokkehus på toppen. Foto fra 2021.

Foto: Thomas Dahlstrøm Nielsen, CC BY-SA 4.0