Gå til leksikonoversigt

Kiel

Steder

Hovedstad i delstaten Slesvig-Holsten. Indbyggertallet var i 2023 på 248.873. Kiel er en havneby og ligger ud mod Østersøen. I byens findes flere skibsværfter og en fiskerihavn. 

I 1242 blev Kiel købstad. Fra 1460 til 1773 var byen under de holstensk-gottorpske grever og derefter og frem til 1864 var Kiel under den danske konge og fungerede som Hertugdømmernes hovedstad. Efter krigen i 1864 kom Kiel under Preussen. I 1864 anlagdes en flådehavn, og i 1871 blev byen hjemsted for Tysklands Østersøflåde. I 1895 åbnede Kielerkanalen, der udmunder i Østersøen umiddelbart nord for byen. Dette førte til et økonomisk opsving i Kiel. Under 2. Verdenskrig blev Kiel meget ødelagt, bl.a. blev flådehavnen næsten totalt ødelagt.

Kiel er hjemby for Christian-Albrecht-Universitetet, grundlagt i 1665. I Kunsthalle zu Kiel er hovedsagelig udstillet tysk kunst, men i samlingen findes også værker af danske malere.

Siden 1882 er der blevet afholdt Kieler Woche med international kapsejlads, parade på fjorden med historiske skibe og byfest med bl.a. koncerter og marked.

Kiel

Rådhuspladsen med rådhustårnet i Kiel. Til højre ses Kiels operahus. Foto fra 2019.

Foto: Marvin Radke, CC BY-SA 4.0.