Tinnumburg
Ringborg fra vikingetid på øen Sild. Den bedst bevarede af de to ringborge (den anden er Archsumburg) på øen, med en diameter på omtrent 115 m. Volden er op til 7 m høj. Ringborgen blev anlagt i 700-800-tallet, muligvis ovenpå en bebyggelse fra ældre jernalder, der ikke synes at have været omgivet af en vold. Tinnumburg må sammen med Lembecksburg på øen Før være anlagt som beskyttelse af handelsruten langs vestkysten og sejladsen mellem Sild og Før.
Af Lennart S. Madsen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.