Gå til leksikonoversigt

Tydal

Steder

Spejdergården Tydal blev i 1963 erhvervet af Dansk Spejderkorps Sydslesvig. Den ligger i den naturfredede Trenedal i Eggebek sogn og har et tilliggende på over 70 ha jord. De gamle bygninger blev dels nedrevet og genopført, dels restaureret, således at bygningstrækkene fra 1863 blev bevaret. I 2003 blev spejdergården udvidet ved køb af nabogården Tydal Gård. Tydal er korpsets samlingssted, men anvendes i dag også af organisationer og foreninger. Tydal er en gammel udflyttergård (1863) fra den gamle bebyggelse Tydal, der lå ved Angelbo-vejens vadested over Trenen.