Castenschiold, Carl, 1837-1919, officer
Carl Castenschiold var officer under krigen i 1864, hvor han var kommandør i Skanse 2, hvor han skiftede med løjtnant Johan Anker om dette hverv. Det var fra denne skanse, at beskydningen af de tyske batterier på Broager Land blev ledet. Skanse 2 var udstyret med de bedste kanoner, dvs. riflet skyts, og der var stående ordre om at besvare al beskydning fra de preussiske batterier.
Dette farefulde arbejde forestod Castenschiold med stor koldblodighed, og han sørgede for at få repareret og sikret skansen efter hver beskydning. Den 18. april gjorde han ikke tjeneste i Skanse 2, men deltog i kampen i Brohovedet og Kirkebatteriet, hvor han blev såret.
Efter krigen fortsatte Castenschiold i militæret indtil 1869, hvor han overtog godset Borreby. I 1886 blev han udnævnt til kammerherre.
Litteratur:
Inge Adriansen: Dybbøl Mølle - monument og museum. Museet på Sønderborg Slot.
Carl Castenschiold.
Det Kgl. Bibliotek.