Gå til leksikonoversigt

Kiel

Steder

Hovedstad i delstaten Slesvig-Holsten. Indbyggertallet var i 2023 på 248.873. Kiel er en havneby og ligger ud mod Østersøen. I byens findes flere skibsværfter og en fiskerihavn. 

I 1242 blev Kiel købstad. Fra 1460 til 1773 var byen under de holstensk-gottorpske grever og derefter og frem til 1864 var Kiel under den danske konge og fungerede som Hertugdømmernes hovedstad. Efter krigen i 1864 kom Kiel under Preussen. I 1864 anlagdes en flådehavn, og i 1871 blev byen hjemsted for Tysklands Østersøflåde. I 1895 åbnede Kielerkanalen, der udmunder i Østersøen umiddelbart nord for byen. Dette førte til et økonomisk opsving i Kiel. Under 2. Verdenskrig blev Kiel meget ødelagt, bl.a. blev flådehavnen næsten totalt ødelagt.

Kiel er hjemby for Christian-Albrecht-Universitetet, grundlagt i 1665. I Kunsthalle zu Kiel er hovedsagelig udstillet tysk kunst, men i samlingen findes også værker af danske malere.

Kiel

Rådhuspladsen med rådhustårnet i Kiel. Til højre ses Kiels operahus. Foto fra 2019.

Foto: Marvin Radke, CC BY-SA 4.0.