Bundsens Kapel
Steder
Kapel på Flensborg gamle Kirkegårds nordlige del. Det er opført i forbindelse med kirkegårdens etablering i årene 1810- 1813, da begravelsesmulighederne ved byens kirker var udtømte. Axel Bundsen har tegnet det klassicistiske kapel, som har form som en antik sarkofag. Bygningens to store porte mod nord (byen) og syd (kirkegården) symboliserer indgangen fra det jordiske rige til det hinsidige.
Bundsens Kapel.
Grænseforeningen. Foto: Gunvor Vestergaard.