Gå til leksikonoversigt

Fårhuslejren

Steder

Interneringslejr indrettet i 1945 i den tidligere Frøslevlejr.

Under retsopgøret efter den tyske kapitulation i maj 1945 fortsatte Frøslevlejren som fangelejr, men med det nye navn Fårhuslejren. Den anvendtes først som interneringslejr under modstandsbevægelsens kommando og siden som statslig straffelejr for landssvigere. Lejren fungerede indtil 1949 som den største straffeanstalt for landssvigere i Danmark. Mange af de indsatte i lejren kom fra det tyske mindretal. 

Hvor Frøslevlejren for den danske befolkning i almindelighed er et stærkt symbol på tysk besættelse og dansk modstand, er Fårhuslejren for det tyske mindretal et stærkt symbol på et uretfærdigt retsopgør. 

I Frøslevlejrens Museum er der et afsnit om Fårhuslejren.

Af Henrik Skov Kristensen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur:
Henrik Skov Kristensen: Straffelejren. Fårhus, landssvigerne og retsopgøret. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 2011.

Internerede personer på vej til barakkerne i Fårhuslejren efter befrielsen.

Internerede personer på vej til barakkerne i Fårhuslejren efter befrielsen.

Nationalmuseet.