Gå til leksikonoversigt

Domkirke

Steder

Betegnelse for hovedkirken i et stift, oprindeligt med et domkapitel tilknyttet. I Sønderjylland findes tre domkirker, Slesvig, Ribe og Haderslev, mens dele af Sønderjylland i perioder har været knyttet til Odense Domkirke.

De ældste dele af Skt. Peter i Slesvig er opført omkring år 1100, som en romansk langhuskirke i granit og tufsten. Et tværskib blev opført 1180-1200, og på dens sydlige gavl findes den berømte Petersportal. I løbet af 1200-tallets anden halvdel blev den romanske korskirke ombygget til en gotisk, treskibet hallekirke (alle tre skibe under samme tag) i tegl. Efter en udbygning af koret stod kirken omkring år 1300 i al væsentligt som i dag. I middelalderen blev domkapitlets processionsgang mod nord tilføjet samt et toetagers sakristi i nordøst. Dette blev i 1500-tallet indrettet til begravelseskapel for de gottorpske hertuger. 1894 blev det 112 m høje vesttårn indviet.

Domkirken i Ribe, Vor Frue Kirke, er hovedsageligt opført mellem 1150 og 1250 i granit og tufsten, dog med dele af en ældre kirke inkorporeret. Det er et treskibet langhus, der imod øst afsluttes af et tværskib med en direkte påbygget apside. På tværskibets østgavl findes den berømte Kathoveddør. I vest to tårne: Borgertårnet fra 1333, og det mindre Mariatårn, der blev nedbrudt i 1700-tallet og genopført omkring år 1900. I senmiddelalderen blev en række kapeller inddraget i kirken, der dermed kom til at fremtræde femskibet.

Vor Frue Kirke i Haderslev blev domkirke 1922. De ældste dele er en romansk korskirke i tegl fra omkring 1250. Under byggeriet blev den ændret til en treskibet hallekirke, sandsynligvis i forbindelse med oprettelsen af et kollegiatkapitel ved kirken. Midtskibet blev hævet, og et nyt kor med et toetagers sangerpulpitur blev opført 1420-40. Det store vesttårn styrtede ned 1627 og blev aldrig genopført.

Af Lennart S. Madsen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.