1920 Grænseforeningen stiftes

Grænseforeningen blev stiftet den 2. november i skuffelse over, at Flensborg og resten af Sydslesvig ikke var kommet med ved Genforeningen i 1920. Det skete ved en fusion med Sønderjydske Foreningers Fællesraad, hvilket betød, at organisationen blev udvidet med mere politisk moderate foreninger, herunder en række Flensborg-venlige foreninger. Helt frem til 1950’erne bar organisationen dobbeltnavnet ‘Grænseforeningen – Sønderjydske Foreningers Fællesraad’.

1924 Indvielse af Flensborghus i Flensborg

Grænseforeningen afsluttede efter tre år renoveringen af Flensborghus, som blev bibliotek og central for Grænseforeningens arbejde i Sydslesvig og for Den slesvigske Forening / Sydslesvigsk Forening de næste fyrre år.

1931 Nye skoler ved Dannevirke

Indvielse af Ansgar-Skolen i Slesvig. Efter vedtagelsen af en ny preussisk skolelov i 1928 blev det muligt for det danske mindretal i Sydslesvig at oprette skoler uden for Flensborg. Grænseforeningen oprettede i 1930 en skole for 16 elever. Året efter indviedes en ny bygning i Bismarckstrasse i Slesvig med 60 elever. For Grænseforeningen og for mindretallet havde det stor symbolsk værdi at have fået fodfæste ved Dannevirke.

1934 Den sønderjyske uge 1934

Den sønderjyske uge 1934 – den største kampagne i Grænseforeningens historie – blev afviklet. Det blev en kæmpesucces med 500 møder, 7000 nye medlemmer, taler i radioen og 23 nye foreninger.

1945 Nej til grænseflytning

Umiddelbart efter den tyske kapitulation rejste det danske mindretal i Sydslesvig kravet om en grænseflytning. Grænseforeningen under ledelse af formand Holger Andersen afholdt sig fra at rejse kravet politisk for i stedet at kæmpe for dansk statsstøtte til danske skoler i hele Sydslesvig.

1963 Institutioner til ungdommen

Efter at have bygget flere end 30 skoler og efter at have opnået dansk statsstøtte til dem alle tog Grænseforeningen i 1957 fat på at få skabt institutioner for ungdomsarbejdet i Sydslesvig. Syv år senere, i 1967, var arbejdet afsluttet med opførelsen af 17 nye institutioner, der finansieredes via det danske statstilskud.

1970 Nyt ungdomskollegium

På trods af store organisatoriske vanskeligheder kastede Grænseforeningens formand Erik Haunstrup Clemmensen organisationen ud i at finansiere og opføre et stort ungdomskollegium i Flensborg. Kollegiet blev en folkegave til sydslesvigerne i anledning af 50-året for Genforeningen. Det er det største enkeltprojekt i Grænseforeningens historie, der kostede indtægterne fra lotterierne 1967-1970 foruden store landsdækkende indsamlinger og et klækkeligt statstilskud.

2001 Ind i værdikampen

Grænseforeningen meldte sig ind i den danske værdikamp. Lige siden 1945 havde Grænseforeningen afholdt sig fra indblanding i politik, men ved årsmødet i 2001, hvor SSW-U og SSW gjorde front mod Dansk Folkepartis formand Pia Kjærsgaard, stillede Grænseforeningens formand Torben Rechendorff sig skulder ved skulder med sydslesvigerne. Grænseforeningen meldte sig dermed på venstrefløjen i den ophedede værdikamp i Danmark i disse år.

2007 For en åben danskhed

Nyt slogan: For en åben danskhed. Under ledelse af generalsekretær Knud-Erik Therkelsen og formand Finn Slumstrup blev der i disse år foretaget en række grundlæggende forandringer af Grænseforeningens arbejde og profil. Mest markant var det nye slogan, der vendte organisationens indsats helt om: Før var Grænseforeningen en organisation, der bragte danskhed til Sydslesvig; nu skulle organisationen bringe tolerance og åbenhed til Danmark.

2011 Slut med at formidle statsmidler

Ved indførelsen af Sydslesvigloven i 2011 ophørte ordningen med, at Grænseforeningen formidlede statsbevillinger til Dansk Centralbibliotek, SdU, Sydslesvigsk Forening, landbrugsarbejde, SSW og Sydslesvigsk Kultursamfund. Dermed ændredes forholdet mellem Grænseforeningen og de sydslesvigske organisationer fundamentalt. Til gengæld kunne Grænseforeningen agere friere og selv søge om penge til de oplysningsprojekter, der tegner Grænseforeningen i dag.