Magasinet Grænsen har spurgt folketingsmedlem Bertel Haarder (V) om, hvilken betydning Grænseforeningen har i dag.
Grænseforeningens betydning har uden tvivl været svækket de senere år. Grænseforeningen havde enorm betydning lige efter Anden Verdenskrig, hvor der var diskussion om, hvorvidt grænsen skulle rykkes. Men siden er medlemstallet gået ned, og opmærksomheden omkring Grænseforeningen har været aftagende.”
“Jeg mener dog, at Grænseforeningen i dag har en ny og vigtig opgave, nemlig at tale grænselandets sag. Grænseforeningen skal være vagthund for grænselandes interesser. Jeg har undret mig over, at jeg har hørt så lidt fra grænselandet og Grænseforeningen i forbindelse med grænselukningen og de mange andre tåbelige coronarestriktioner, som grænselandet er blevet plaget med. Her burde Grænseforeningen have tordnet mod grænselukningen, tordnet mod seksdagsreglen for de tyske turister, tordnet mod alt det, der plager dem, der pendler hen over grænsen. Grænseforeningens vision må være, efter min mening, at forvandle udkanter til kerneland. Og i grænselandet har vi to udkanter, nemlig Sønderjylland og Sydslesvig, og de har lidt under grænselukningen. Det bedste, vi kan gøre for dem, er at få skabt fuld bevægelighed hen over grænsen, sådan at Nord- og Sydslesvig kan komme endnu tættere på hinanden.”
“Jeg har stor respekt for det arbejde, Finn Slumstrup (formand i Grænseforeningen 2005-2014, red.) og generalsekretær Knud-Erik Therkelsen har udført, bl.a. at man har fjernet det antityske i Grænseforeningens profil. Men det var en fejl at få Sigurd Barrett til at lave en ny udgave af ‘Det haver så nyligen regnet’.”
”Jeg må indrømme, at jeg ikke var særlig ked af det, da jeg i 1993 tabte afstemningen om at blive Grænseforeningens næste formand. Jeg synes, der var for meget kværulanteri, og det kan jeg ikke holde ud. Men jeg er helt sikker på, at det er forsvundet i dag. Siger jeg med et smil.”
Læs også: