Marie Krarup, der er medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti (DF), besluttede for nylig at forlade dansk politik ved næste valg.

Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Marie Krarup svarer: Hvilken betydning har Grænseforeningen i dag?

Grænseforeningen fylder 100 år

Magasinet Grænsen har spurgt folketingsmedlem Marie Krarup (DF) om, hvilken betydning Grænseforeningen har i dag.

Jeg bliver faktisk ked af det over, at Grænseforeningen i dag har sloganet ‘For en åben danskhed’, og når jeg hører Grænseforeningens medarbejdere argumentere for dette synspunkt i debatten. En åben danskhed bliver udlagt som en form for multikulturalisme fra Grænseforeningens side. For mig er danskheden kun åben på den måde, at vi gerne vil give plads til folk, der ønsker at blive danske. Danskhed er noget konkret. Danskhed er kærlighed til det danske sprog, den danske kultur og Dannebrog og betyder i sagens natur, at du sætter den danskhed over et andet sprog, en anden kultur og et andet flag.”

“Jeg blev mit partis ordfører for det danske mindretal i Sydslesvig og for det tyske mindretal i Sønderjylland, lige inden coronapandemien lukkede det hele ned, så jeg kunne ikke besøge det dansk-tyske grænseland i år, hvilket jeg ellers havde glædet mig til. Selvfølgelig er det noget specielt at være i grænselandet. Når man er en del af det danske mindretal i Sydslesvig, har man naturligvis forståelse og indsigt i tysk sprog og kultur. Men man har hjertet i det danske, og det samme synes jeg, Grænseforeningen burde have.”