Meyer, Flemming, født 1951, politiker
Flemming Meyer, der er søn af tidligere formand og landdagsmedlem for SSW Karl Otto Meyer, er født i Sønderborg, men vokset op i landsbyen Schafflund vest for Flensborg Han er student fra Duborg-Skolen i Flensborg og har uddannet sig som lærer.
I 1966 blev han medlem af SSW og var i årene 1991-1999 kredsformand for partiet i Flensborg. I 2005 blev han formand for SSW, en post, han beklædte frem til 2021, hvor han blev efterfulgt af Christian Dirschauer.
Fra 2009 til 2020 var han valgt til landdagen i Kiel.
I 2023 blev han udnævnt til SSW’s første æresformand for sit store arbejde for partiet.