Gå til leksikonoversigt

Reimer-Elster, Mirco, født 1986, formand for Grænseforeningen

Mirco Reimer-Elster er cand. mag. i amerikanske studier fra Syddansk Universitet efter bl.a. at have studeret historie på Københavns Universitet og været Henry Kissinger-Fellow ved Yale University. Han har skrevet ph.d.-afhandling om Tyskland under Den Kolde Krig på Europauniversitetet i Firenze i 2023. Mirco Reimer-Elster arbejder som USA- og Tysklandanalytiker hos TV2 og er radiovært på Radio 4-programmerne "Genau" og "Only in America", derudover er han fast klummeskribent i Jyllands-Posten.

Mirco Reimer-Elster er født og opvokset i Slesvig by. Han har tyske forældre, men har selv gået i dansk børnehave og skole på Hiort Lorenzen-Skolen og er student fra Duborg-Skolen i Flensborg i 2007. Mirco Reimer-Elster har i dag dobbelt statsborgerskab (dansk og tysk).

Reimer-Elster blev formand for Grænseforeningen i april 2024, hvor han afløste Peter Skov-Jakobsen. 

 

Mirco Reimer-Elster er formand for Grænseforeningen.

Mirco Reimer-Elster er formand for Grænseforeningen.

Foto: Alexander Leicht Rygaard/Grænseforeningen