Henriette Gubi: Vort Modersmaal
Henriette Gubi virkede som lærerinde og senere som vandrelærer. Hun ønskede egentlig at blive digter, men opgav på et tidligt tidspunkt denne drøm. Hun har efterladt sig en række digte, hvoraf 29 er blevet udgivet i samlingen Efterladte Digte efter hendes død.
Henriette Gubi kæmpede for at bevare det danske sprog gennem sin undervisning af børn, og om aftnerne samlede hun voksne til bl.a. oplæsning, så de også bevarede det danske sprog og som forældre støttede børnene. I digtet ”Vort Modersmaal” fortæller hun, at modersmålet bliver bevaret i hjemmet trods trusler udefra.
Vort Modersmaal
Nu har Naturen atter skiftet Klæder
og gemt til næste Vaar den grønne Dragt,
I Skov og Vang ej mer vi søger Glæder,
thi der har Storm og Slud nu atter Magt.
Nej, lad os vende Blikket fra det Skue,
som møder Øjet i Naturens Hal.
Vi slutter Kreds her i den lune Stue,
og ej vi Sommerglæden savne skal.
Thi her er Liv og Munterhed tilstede,
og Spinderokken snurrer Dagen lang,
og til dens Lyd istemmer vi med glæde
i kor af Barnestemmer højt en Sang,
en Sang, som minder os om gamle Dage,
en Sang, som finder Genklang i vort Bryst,
at Frihed atter vende skal tilbage
og hæfte Bo paa Sønderjylland Kyst.
I denne Kreds har Modersmaalet hjemme,
mens udenfor det næster er forskudt,
vort kære, danske Maal vi ej kan glemme,
ej nogen Tid dets Magt vil blive brudt.
Bag Hjemmet Modersmaalet trygt sig gemmer,
hin Skanse levned blev vort Hjertesprog,
i Sang og Tale vi dets Kraft fornemmer,
mens Fjendehaand vor Folkefrihed tog.
Ja Modersmaalet – det vil vi forsvare,
og frede om indtil vor sidste Stund.
Her skal det trodse hver en ydre Fare,
her skal det klinge trøstigt af hver Mund:
Saa længe danske Hjerter slaar i Barmen,
vi ej den dyre Skat vil bytte bort;
men trofast elske den og øge Varmen,
ej ænse Regn og Slud fra Skyen fort.
Kildehenvisning:
Efterladte Digte af Henriette Gubi. Udgivet af Hans Petersen. Gråsten 1901, s. 10-11.