Tilbage til nyhedsliste

Danskhed er et fællesskab

19. maj 2026

En debat om danskhed kører igen i de danske medier. Men hvad er danskhed egentlig for en størrelse i det dansk-tyske grænseland, hvor man altid har forholdt sig til, hvad det vil sige at være dansk? I en ny serie undersøger vi emnet set ud fra nogle af grænselandets politikere, kulturfolk og andre meningsdannere. Første medvirkende er Grænseforeningens egen formand, Mirco Reimer-Elster. 

Mirco Reimer-Elster har været formand for Grænseforeningen siden 2024.

Mirco Reimer-Elster har været formand for Grænseforeningen siden 2024.

Foto: Iben Gad

af Redaktionen

Hvad betyder danskhed for dig?

”For mig er danskhed ikke først og fremmest et spørgsmål om blod, pas, om man kan tåle mælk, eller hvor mange generationer man kan føre tilbage til en landsbykirke på Fyn. Danskhed er for mig et fællesskab, som man også kan blive en del af gennem sproget, institutionerne, kulturen, vanerne og aktiv deltagelse. Kort sagt er jeg tydeligvis fortaler for en åben danskhed, hvilket nogen nok vil finde en kende ironisk”.

Føler du dig dansk?

”Ja, også. Jeg voksede op i Sydslesvig med to tyske forældre, der aldrig lærte dansk. Men min bedstemor gik i dansk skole i Sydslesvig, talte dansk og holdt hele livet fast i de danske institutioner, selv om hun på mange måder også var enormt tysk. Det var hendes udgave af danskhed. Selv fik jeg bogstavelig talt ikke danskheden ind med modermælken, og jeg ville heller aldrig have betegnet mig selv som dansk, mens jeg boede i Sydslesvig, selv om jeg var en del af det danske mindretal. Jeg vil snarere sige, at min mor og bedstemor aktivt valgte det danske til for mig, og at jeg sidenhen har bekræftet dette valg igen og igen. Faktisk i så høj grad, at jeg i dag også er dansk statsborger.”

Kan alle blive danske?

”Næppe på fem minutter og ikke bare ved at købe en cykel, spise rugbrød og begynde at brokke sig over vejret. Men ja, grundlæggende mener jeg, at danskhed er noget, man kan blive en del af. Det kræver sproglig forståelse, aktiv deltagelse, loyalitet over for fællesskabet og en vilje til at forstå de uskrevne regler i et samfund. Men som sydslesviger synes jeg selvfølgelig også, at der ligger et interessant filosofisk og principielt spørgsmål i, om man er blevet dansk, bare fordi man er en del af det danske mindretal i Sydslesvig?”

Kan man både være dansk og noget andet?

”Ja, selvfølgelig. Det er jeg jo selv et eksempel på. Jeg er også tysk og ikke mindst sydslesvigsk. For mig betyder det ikke en evig identitetskrise, for det er bare min biografi: et sammensurium af tysk grundighed, dansk ironi og sydslesvigsk forklaringsbehov. Det er ikke nemt at forklare, for folk kan godt lide at tænke i kasser, men det har ubetinget været en stor gevinst for mig.”

Hvornår føler du dig mest dansk?

”Jeg føler mig mest dansk, når jeg oplever det danske fællesskab i praksis. At danse om juletræet og fællessang er gode eksempler. Eller når jeg drikker Cocio. Men ellers særligt når jeg befinder mig i Tyskland og kan mærke, at jeg på mange punkter er blevet meget “dansk” i min tankegang, eksempelvis i mødet med det offentlige eller i mit afslappede forhold til at komme til tiden.”

Hvad er typisk dansk?

”Typisk dansk er for mig blandt andet højskoler og smørrebrød. Det første er jeg stor fan af; det andet kommer aldrig til at kunne hamle op med smurte rundstykker i Tyskland. Ja, jeg sagde det, og jeg ved godt, at det vil blive anset for at være en nærmest blasfemisk holdning.”

Kan du tåle mælk eller ej?

”Jeg er faktisk laktoseintolerant, men drikker alligevel med glæde kakaomælk, hvilket må stå tilbage som det ypperste bevis på min danskhed og kærlighed til kongeriget.”