”Danskhed for mig er mit sprog”

Af Redaktionen

Vi har spurgt den sønderjyske forfatter Anna Elisabeth Jessen, der i april måned udgav romanen ’Gode råd’.

Hvad betyder danskhed for dig?

”Begrebet var engang noget, der altid blev talt om i min sønderjyske familie. De gamle kunne finde på at sige: ”Han er møj dansk”, ergo, det kunne gradbøjes. Sådan er det ikke for mig, men for mine bedsteforældre og for min far og de andre gamle betød det noget, fordi de havde krigen, både Den Store og Anden Verdenskrig, med sig. Danskhed betød for dem slet og ret det ikke at være tysksindet, sådan var det. De var danske, og det fyldte i deres liv.”

”Danskhed for mig er mit sprog, forståelsen af det, der bliver sagt, endda også det usagte. Danskhed for mig er geografi, at høre hjemme et sted, det kendte og det trygge. Og det måtte min gamle far, der var født i 1921, da også sande. Da højkonjunkturen i 1960erne gav ham og min mor bil og mulighed for at køre på ferie ned gennem Tyskland, vovede de sig ind i Frankrig, et land, min far beundrede i modsætning til Tyskland. Men mine forældre kunne ikke fransk, og franskmændene kunne kun fransk, og alt var svært, at finde vej, at finde overnatning. Da de endelig i Reims mødte en tysker, udbrød min far lettet: ”Deutsch das bin ich auch!” Endelig en, der kunne forstå ham. En helligbrøde af et udsagn. Men tysk, det kunne min dansksindede sønderjyske far.”

Føler du dig dansk?

”Det er ikke noget, jeg føler mig, men jeg er af nationalitet dansk. Men jeg er også sønderjyde, nordslesviger, europæer, kvinde, vælger, demokrat, journalist, forfatter, forbruger, gift. En sammensat tingest med en kompleks identitet i en kompliceret verden.”

Kan alle blive danske?

"I New York City er man new yorker, før man er spansk, italiener, jøde, muslim. Men New York er også anderledes end resten af USA. I New York er man defineret ud fra det geografiske område, man bor i. Med frygten for at generalisere, men det har jeg mødt i denne by, findes der en stolthed over at være new yorker, og det kan jeg godt lide.” 

”Flere ældre i Sønderjylland begyndte på et tidspunkt at kalde sig nordslesvigere; sådan sagde min far også nogle gange, måske for at provokere dem deroppe i det gamle land. Han var så træt af at blive kaldt udkantsdansker, hvad var det for noget sludder? Tysker var han selvfølgelig heller ikke. Danskerne, rigsdanskerne, måske i særdeleshed københavnerne, forstod ikke de der sønderjyder. Men altså for at svare på spørgsmålet, jo alle kan blive danskere, hvis de har valgt at bo i landet Danmark.”

Kan man både være dansk og noget andet?

”Ja, det kan man sagtens. Hvis man selv har et ønske om det. Det er noget, man vælger og beslutter selv. Det er ikke noget, andre skal sige om en. Man kan selvsagt også både være dansk og noget andet. Verden er ikke til nationalromantik eller national snæversynethed. Det ender i provinsialisme, hvis man ønsker, at tiden står stille, og man ender ligeledes med selv at stå bomstille!”

Hvornår føler du dig mest dansk?

”Når jeg læser tekster og bøger på dansk. Letheden ved at læse og forstå alt i en tekst. Det hænger for mig meget sammen med det sproglige. Når man ikke behøver oversætte, når man ikke tænker på sproget. Jeg læser også på andre sprog, og må slå ord op; det nedsætter forståeligheden.” 

Hvad er typisk dansk?

”Jeg tror ikke, der er så meget, der er typisk dansk længere. Og ordene typisk dansk bliver også mange gange brugt nedsættende, gør det ikke? Altså ”Åh, det er så typisk dansk med rundbordspædagogik etc.” Det typisk danske er blevet en eksportvare, og det er bare fint, men så er det vel heller ikke typisk dansk mere. Højskoler, smørrebrød og også begrebet hygge.”

”Men som tilhørende en lilleputstat er der noget, der alligevel er typisk for os. Når vi forlader vores lille sprogområde, kan vi ikke tage noget for givet. Vi kan ikke forvente at blive forstået, vi kan ikke købe de madvarer, vi plejer etc., og det synes jeg er skægt og berigende. Når man rejser ud som dansker, er man typisk i mindretal. Amerikanere for eksempel kan regne med, at alle forstår dem, deres madvarer kan købes overalt, deres film kan ses etc. Vi lægger typisk meget mærke til det danske, når vi ser det i udlandet.” 

Kan du tåle mælk eller ej?

”Jeg drikker mælk hver eneste dag. Men hælder jeg mælk i min kaffe, får jeg forstoppelse. Kaffen skal indtages sort, 100 % Arabica.”

Læs også: 

Mirco Reimer-Elster: Danskhed er et fællesskab

Christian Egander Skov: ”Hvis man som dansker ikke føler sig dansk, så har man mistet sig selv”

Gitte Hougaard-Werner: ”Jeg føler mig altid mest dansk”

Ida Petersen: "Jeg tror på, at der findes danskere i mange modeller"