Grænseforeningen har ansat Ditte Louise Weldingh som ny generalsekretær pr. 1. august 2026. Hun kommer med en lang ledelses-erfaring og er opvokset i Sønderjylland.
Ditte Louise Weldingh er så småt ved at vænne sig til en hverdag i Grænseforeningen.
I knap en måned har hun som ny generalsekretær taget turen på cykel fra boligen nær Sundbyvester Plads på Amager og over Knippelsbro til Peder Skrams Gade bag Kongens Nytorv, hvor Grænseforeningens sekretariat ligger.
Snart skal hun også på besøgstur hos en række af det danske mindretals organisationer i Sydslesvig. Og turen til grænselandet bliver en gensynets glæde for den nye generalsekretær. Hun er nemlig opvokset i Sundeved nær Sønderborg og har besøgt Flensborg mange gange.
Det var også en følelse af noget genkendeligt, der var medvirkende til, at hun søgte jobbet i Grænseforeningen.
“Jeg har boet flere steder i verden og haft mange forskellige oplevelser og ansættelser. Men efterhånden, som jeg er blevet ældre, er Sønderjylland begyndt at vokse i min bevidsthed. Som ung havde jeg nok travlt med at komme væk fra det sønderjyske, men nu holder jeg meget af at fortælle om Sønderjylland. Det var noget af det, der fyldte hos mig, da jeg så jobopslaget i sin tid”, siger Ditte Louise Weldingh.
“Jeg er rigtig glad og stolt over at blive en del af Grænseforeningen som ny generalsekretær. Grænseforeningen er en vigtig forening i Danmark og udfylder en særlig kulturhistorisk plads. Jeg ser frem til at lære medlemmer, lokalforeninger og samarbejdspartnere at kende”, tilføjer hun.
Du begyndte din lederkarriere som souschef i Danmarks Akvarium (senere Den Blå Planet) i 2006, og siden har du bestridt lederroller i bl.a. Teach First, Vestforbrænding og senest Sammen på Tværs, hvor du var direktør. Hvilke erfaringer kommer til at trække på i Grænseforeningen?
“Jeg kommer med en lang ledelseserfaring, også i forhold til at udvikle organisationer og arbejde værdibåret. Medinddragelse er vigtigt for mig, og jeg tror på, at vi får et bedre resultat ved at inddrage relevante lokalforeninger og samarbejdspartnere og have blik for målgruppers behov. Jeg går til opgaven som ny generalsekretær med stor respekt for Grænseforeningens historie og ser frem til at bidrage til den fortsatte udvikling af foreningens vigtige arbejde”, siger hun.
Som mange andre foreninger i Danmark er Grænseforeningen udfordret af en negativ medlemsudvikling. Hvad er dit umiddelbare indtryk af Grænseforeningens situation?
“Det er mit indtryk, at Grænseforeningen står på et godt fundament. Vi har et solidt medlemsgrundlag, mange engagerede lokalforeninger og et stærkt netværk af samarbejdspartnere på tværs af grænselandet. Men det er klart, at vi skal yde en indsats for at sikre, at Grænseforeningens relevans også gælder i fremtiden for kommende generationer. Den historiske bevidsthed er en anden i dag, og det er vi nødt til at forholde os til. Fortællingen om det danske mindretal og det dansk-tyske grænselands positive udvikling er stærk og vækker interesse, og vi skal arbejde for at støtte mindretallet i at gøre deres fortælling endnu mere udbredt i Danmark”, siger hun.
Du er født i København, men opvokset i Sundeved i Sønderjylland. Hvad husker du fra din barndom?
“Min barndom har givet mig et nært forhold til grænselandet, og jeg kender historien og mindretallene. Flere af min klassekammerater og venner var en del af det tyske mindretal, men det var aldrig noget, der var problematisk. Jeg fandt det bare spændende. Mine forældre bor stadig i Sundeved, og jeg holder meget af fjordlandsskabet omkring Flensborg Fjord og Alssund. For mig er det indbegrebet af Sønderjylland”, siger hun.
“Jeg husker især min historielærer fra gymnasietiden i Sønderborg. Han fortalte ofte om danskheden i Sydslesvig og ønskede et ‘Danmark til Ejderen’. Han tog os også med til København og Tøjhusmuseet, hvor Istedløven dengang stod. “Den skal hjem til Flensborg!”, nærmest råbte han, husker jeg. Dengang forstod jeg ikke helt, hvorfor det var så vigtigt”.
Du er uddannet biolog fra Syddansk Universitet og har en master i Socialt Entreprenørskab. Hvad betyder biologi for dig i dag? Og hvordan ser du sammenhængen mellem din masteruddannelse og Grænseforeningen?
“Da jeg var barn, var det min drøm at arbejde på Danmarks Akvarium eller Zoologisk Have. Jeg havde og har stadig en grundlæggende fascination af naturen. Jeg har skrevet speciale om formeringsstrategier hos en lille europæisk edderkop, og det kan jeg fortsat tale længe om, hvis nogen spørger”, siger hun.
“Min baggrund i naturvidenskaben har givet mig en struktureret og logisk tænkegang. Jeg er god til at finde sammenhæng i komplekse ting og er vant til, at resultater kan måles, og at der altid er et fast svar. Min masteruddannelse har derimod givet mig et mere holistisk syn og en forståelse for andre arbejdsgange og det mere overordnede blik. Og så handler socialt entreprenørskab jo om at skabe forandring mellem mennesker, og jeg tænker, at det er relevant for Grænseforeningen”.
Du har studeret og arbejdet syv år i Freiburg i det sydlige Tyskland. Hvor ser du de største forskelle og ligheder mellem Danmark og Tyskland?
“I størstedelen af de syv år boede vi i en lille landsby tæt på Freiburg, hvor alle kendte hinanden. Jeg oplevede, at tyskerne var meget nysgerrige på, hvordan vi gjorde tingene. Engang efter jul blev vi spurgt til, hvorfor vi dansede om juletræet, og hvorfor træet overhovedet stod lige midt i stuen. Og det er jo bare, sådan vi gør i Danmark, men det var tyskerne ikke vant til. De var også overraskede over, at vi slet ikke havde trukket gardinerne for, så man kunne kigge lige ind i stuen. I resten af landsbyen var gardinerne altid trukket for om aftenen.”
“Det var nogle spændende år, hvor vi balancerede vores danske familieliv med den lokale tyske kultur. Til at begynde med vidste vi ikke, om vi overhovedet skulle hjem til Danmark igen, så børnene har også lært tysk og set tysk børnefjernsyn. Selvom vi endte igen i Danmark, holder jeg fortsat meget af tysk litteratur. Og hvidvin, naturligvis”, siger hun.
Du bor på Amager, er gift og har tre børn, hvoraf den yngste bor hjemme. Hvad bruger du gerne din fritid på?
“Jeg bruger meget naturen, og så holder jeg af at ride. Jeg har heste stående længere ude på Amager og deltog som barn i ringridning i den lokale klub. Jeg har også en række frivillige poster i Dansk Ride Forbund”, siger hun.