På Danske Kirkedage for den danske kirke i Sydslesvig i maj var præster, repræsentanter fra menighedsråd, gæster fra den tyske kirke, fra folkekirken blandt de mange, der samledes til det, der svarer til generalforsamlingen for den danske kirke i Sydslesvig.

Biskop for Haderslev Stift, Marianne Christiansen, som også er biskop for den danske kirke i Sydslesvig, stod for gudstjenesten på A.P. Møller Skolen i Slesvig og havde fokus på Ansgar, Nordens Apostel, som byggede den første danske kirke i Hedeby nær Slesvig by.

Biskoppen fortalte, at Nietzsche kaldte kristendommen for en slavetro, og det er sandt, for kristendommen er en tro for de små og slavegjorte. Efter prædikenen fulgte en vigtig begivenhed for menighederne i Sydslesvig, nemlig den såkaldte kreering af provst Charlotte Thea Gade.

Hun blev indsat i september året før, men kreeringen, som biskoppen forestår, er den endelige indsættelse. Det var meget højtideligt. Næsten stik modsat dagen før, hvor Charlotte Thea Gade bød på kaffe i haven i provstens byhus i Flensborg.

Før hun kom til Sydslesvig, boede hun i Esbjerg, hvor hun var sognepræst i Treenighedskirken, og fra 2018 var hun også ledende beredskabspræst i Region Syddanmark. 

“Kirken er en trædesten ind i identiteten. Kristendommen har været identitetsformende for det at være dansk. Den er også en trædesten ind i det danske samfund, det danske sprog, den danske sangskat og den danske kultur og historie,” siger Charlotte Thea Gade.

Hun ser også i høj grad den danske kirke som et bindeled, fordi Danmark leverer præster til Sydslesvig.

“Det er dansk uddannede præster, der kommer. Vi er dybt forankrede i Haderslev Stift, som vi deler skæbne med, fordi Haderslev Stift var tysk før Genforeningen og igennem århundreder har hørt til Slesvig Stift. Medlemmerne af menighederne i Sydslesvig bliver set af biskoppen, og der er ingen tvivl om, at deres biskop er også biskop i Haderslev. Vi føler os som en naturlig del af Haderslev Stift,” siger hun.

Sang i mindretallet

Hun tilføjer, at hun ser kirken som en institution, der konstituerer det at være dansk.

“Grundtvigs salmer bliver sunget ind i børnene og dermed også åndsfriheden. Dannelsesniveauet er måske højere her end nord for grænsen. Sangen betyder meget. Man kan sige, at kristendommen skal synges ind i børnene. Det er der en stor sandhed i, og hernede er der en fællessang, som er helt exceptionel. Der er meget sang i mindretallet,” siger hun.

“Kirken er et fællesskab, det er et samlingssted. Man får noget, der minder utroligt meget om den danske folkekirke.”

“Hvis skolen forsvinder ude i de små samfund, så er håbet, at kirken stadig er der.

“Det er nemt at have en dansk tilværelse i Flensborg. Det er sværere i Ejdersted eller Egernførde. Der er det et meget aktivt valg at være dansk. Der, hvor man virkelig skal træffe et valg og kæmpe for at bevare sin danskhed, der skal vi også holde fast i kirken. Kirken er et helle,” siger Charlotte Thea Gade.

Det var meget passende, at Danske Kirkedage blev holdt på A.P. Møller Skolen i Slesvig, for der er ikke usædvanligt, at skolen nogle af de mindre steder også er kirke. Og den danske kirke står overfor store udfordringer.

Stram økonomi

Den danske folkekirke stiller præster og præsteboliger til rådighed, men alligevel har de danske kirke i Sydslesvig det svært økonomisk. Der er cirka 5.000 medlemmer af den danske kirke i Sydslesvig. Nu kender man ikke størrelsen af mindretallet. Men det anslås ofte udgøre omkring 50.000 mennesker. Hvis det er tilfældet, så halter tilslutningen noget efter Folkekirken, som over 70 procent af den danske befolkning er medlemmer af.

Den danske kirke er i Tyskland en forening, en frikirke, som ikke kan inddrive kirkeskat, så folk skal selv indbetale det, de giver i kirkeskat. Folk betaler fem procent af deres lønskat – altså af det, man betaler i skat. I den tyske kirke er det ni procent.

“De fleste menigheder æder af deres hovedstol. Hvis der ikke bliver rettet op på økonomien, vil der mangle penge om ti år,” fortæller Charlotte Thea Gade og tilføjer med et smil:

“Jeg kunne da godt tænke mig et medlemstal, der svarer til det, Sydslesvigsk Forening (SSF) har.”

Hun fortæller, at religion i det hele taget har det svært i Tyskland.

“Det er kun 40 år siden, det østlige Tyskland hed DDR, hvor kristendom blev undertrykt. Det har smittet mere af på resten af Tyskland, end man lige skulle tro. Det handler også om et opgør med patriarkatet. I Tyskland er der stort behov for at tage afstand til den fædrene autoritet.”

Hjertesproget

Desuden, fortæller hun, vælger nogle at få en begravelse fra den tyske kirke, så alle vennerne kan forstå. Kirkesproget i den danske kirke er dansk.

“Jeg kan høre på nogle medlemmer af menigheden, at for dem betyder det meget, at kirkesproget er hjertesproget. Det er ritualbærende, kulturbærende.”

Den danske kirke i Sydslesvig har i øvrigt et godt samarbejde med den tyske kirke, Nordkirche.

“Man kan godt komme flertalsbefolkningen i møde. Den tyske kirke vil gerne samarbejde, og vi har både overordnet og lokalt et godt samarbejde,” siger Charlotte Thea Gade.

Hvad medlemstallet i kirken angår, konstaterer hun også, at nogle af de trofaste kirkegængeres børn holder op med at komme i kirken, simpelthen fordi de er flyttet til Danmark.