Frygt for vendepunkt i tysk politik

Af Poul Struve Nielsen

I tysk politik er der frygt for, at brandmuren mellem de demokratiske partier og det højreekstremistiske parti AfD (Alternative für Deutschland) nu er brudt ned. 

Det danske mindretalsparti, Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) har tidligere har sagt, at man ikke engang vil aftale etableringen af en cykelsti med AfD i et byråd. 

Nu har de konservative såkaldte unionspartier, CDU og CSU, så fået et forslag om asylpolitik igennem i Forbundsdagen i Berlin med afgørende stemmer fra AfD.

Stefan Seidler, SSW-medlem af Forbundsdagen, fortalte om aftenen efter afstemningen onsdag den 29. januar, at som dagen gik på hæld, kunne han stadig mærke, hvor rystet han var, efter at unionspartierne havde gennemført deres asylforslag med stemmer fra det højekstremistiske parti AfD.

”Ved at arbejde sammen med højreekstremisterne om en sag er man også med til at gøre dem salonfæhige. Jeg er trist og vred”, skriver han på sociale medier.

Der er ikke tale om et lovforslag, men om et beslutningsforslag, der ikke er bindende. Forslaget omhandler permanent grænsekontrol, asylstop, hjemsendelse af illegale immigranter, tilbageholdelse af afviste asylansøgere og øget støtte fra forbundsregeringen til de enkelte lande med at sende folk uden lovligt ophold i Tyskland ud af landet.

For SSW, som er et regionalt parti og et mindretalsparti, der arbejder for økonomisk og kulturel udvikling i Slesvig-Holsten og øget samarbejde med den danske side af grænsen, er en øget grænsekontrol, som udgør en hindring for den fri bevægelse over grænsen, selvfølgelig et alvorligt tilbageskridt. 

Set fra en dansk politisk vinkel virker forslaget, den danske udlændingepolitik taget i betragtning, måske ikke så vidtgående. Danmark har også forlænget grænsekontrollen ved den dansk-tyske grænse midlertidigt siden januar 2016.

Men det mest alvorlige for både SSW, SPD, De Grønne, Die Linke og nok også for det nye personbaserede parti Bundnis Sarah Wagenknecht, der har en tidligere Linke-politiker med en hård udlændingepolitik i spidsen, er mere end indholdet i lovforslaget det faktum, at CDU har skaffet et flertal, der ikke baserer sig på de demokratiske partier, men på AfD.

Afsløring

Det uafhængige tyske medie Correctiv afslørede sidste år indholdet af et møde med deltagelse af højtrangerende medlemmer af AfD, nynazister og erhvervsfolk på et hotel i Potsdam, som ligger nær Berlin og er hovedstad i delstaten Brandenburg.

I et interview med magasinet Grænsen sidste år sagde den tidligere danske ambassadør i Berlin og direktør for den danske udenrigstjeneste, Friis Arne Petersen, at han ser en betydelig forskel på de udtalelser og strømninger, der udgår fra AfD, og den udlændingedebat, der i mange år har præget dansk politik. 

”Men Danmark har i modsætning til Tyskland haft en meget direkte udlændinge og integrationsdebat”, sagde han. Med tilføjelsen, at den danske debat aldrig har haft den nazistiske tendens.  

Den tyske kansler Olaf Scholz (SPD) har kaldt det en utilgivelig fejltagelse at føre politik, der kræver støtte fra AfD. Friedrich Merz, som har god chance for at blive kansler efter valget til Forbundsdagen den 23. februar, sagde dog, at han tager den støtte, han kan få, ”for at gennemføre den rette politik”. Udover fra sit eget parti, CDU, fik han støtte til forslaget fra søsterpartiet CSU, FDP og AfD. 

Forfatningsstridig

Stefan Seidler er et af de medlemmer af den tyske forbundsdag, der ønsker det afprøvet ved domstolene, om AfD er et lovligt parti. Han understreger, at dette ikke er en politik, SSW har vedtaget, men et initiativ, han personligt støtter som medlem af Forbundsdagen. 

”AfD er så langt ude, man næsten ikke kan sammenligne det med nogle partier i Danmark. Jeg mener faktisk, at partiet strider mod den tyske forfatning, fordi de kommer med krav, som er orienteret efter nazi-forbilleder og som underminerer vores demokrati”, siger han til magasinet Grænsen.

”Derfor går jeg ind for at afprøve ved domstolen, om AfD stadig er et forfatningsmæssigt retsligt parti, altså et parti man stadigvæk kan tillade. Det gør jeg, fordi de er så langt ude i nogen af de krav, de har, at jeg mener, at det ikke længere er et demokratisk parti, som burde være tilladt i Tyskland,” tilføjer Stefan Seidler.

Han mener, at både højredrejningen og den udenlandske indblanding i den igangværende tyske valgkamp, hvor verdens rigeste mand, Elon Musk, som tilhører inderkredsen omkring den amerikanske præsident, Donald Trump, støtter AfD, udgør kæmpe problemer for det tyske demokrati. 

”Jeg væmmes ved det. Vi skal i hvert fald have gjort noget ved det her, og vi skal stå sammen som demokrater i den her valgkamp”, siger Stefan Seidler.