Tysklands kommende kansler er under tidspres

 Af Poul Struve Nielsen  

Så kom den første melding om den nye tyske regerings planer.  

Den kommende forbundskansler Friedrich Merz (CDU) har fremlagt de første resultater fra forhandlingerne med søsterpartiet CSU og det socialdemokratiske parti SPD, der tabte valget, så Olaf Scholz må give kanslerposten videre. 

Men valgresultatet dikterer, at partierne er nødt til at arbejde sammen.  

De er straks trukket i arbejdstøjet, og der skal arbejdes hårdt, for den tyske økonomi er i krise. Det handler om atter at skabe økonomisk vækst i Tyskland. Der har været negativ vækst i den tyske – og Europas største – økonomi i både 2023 og 2024. Og Europa har ikke siden Efterkrigstiden haft mere brug for et nyt tysk ’Wirtschaftswunder’, som man kaldte det i 1960’erne og 1970’erne, da det daværende Vesttyskland i hast arbejdede sig ud af krigens skygge. 

Samtidig har den globale, politiske situation ændret sig dramatisk.  

Gennem valgkampen i Tyskland kastede det nye amerikanske styre sorte skygger over Tyskland, da verdens rigeste mand og præsident Trumps vigtige makker, Elon Musk, på sit eget medie X kaldte den tyske kansler en nar og støttede det højreekstreme parti AfD, som ingen af de andre partier i den tyske forbundsdag vil samarbejde med. 

Siden har den amerikanske regering sat støtten til Ukraine på pause og forholdt sig meget negativt til EU. Endnu hurtigere end forventet er det nødvendigt at styrke Tysklands og Europas forsvarskapacitet massivt. Så hvad gør nu CDU-formand og kommende kansler Friedrich Merz?  

"Hurtigere end vi kunne have gættet for en uge siden, har rammebetingelserne for Tyskland ændret sig igen. Under disse omstændigheder er de sonderende samtaler mellem CDU, CSU og SPD begyndt”, udtalte han på en pressekonference om de første samtaler i forbindelse med regeringsforhandlingerne.  

Det, Friedrich Merz nu lægger på bordet, er en investeringsplan for 800 milliarder euro til militær oprustning og til udbygning af infrastrukturen. De 500 milliarder skal gå til investeringer i infrastruktur. Beløbet er svimlende, men Tyskland er også et stort land. 

At skaffe den slags penge kræver imidlertid en reform af den såkaldte gældsbremse, som betyder, at Tyskland med nogle få undtagelser i særlige situationer kun må optage gæld for 0,35 procent af BNP. Det kræver et flertal på to tredjedele i Forbundsdagen at reformere gældsbremsen.  

I den nye forbundsdag, som skal træde sammen senest 30 dage efter valget, hvilket vil sige den 25. marts, vil en koalition mellem unionspartierne CDU og CSU samt SPD ikke have to tredjedeles flertal sammen med De Grønne, som er del af den nuværende regering. 

AfD og venstrefløjspartiet Die Linke vil ikke støtte oprustningen. Så det, Friedrich Merz og hans koalitionspartnere er i gang med, er at skaffe et flertal for at reformere gældsbremsen og få Forbundsdagen indkaldt inden den 25. marts. Det, han har brug for, er at få De Grønne med.  

Den nye udmelding er at betragte som et løftebrud i forhold til de meldinger, han kom med i valgkampen. Det liberale parti, FDP, som ikke klarede spærregrænsen på fem procent og derfor ikke er at finde i den nye forbundsdag, støtter ikke sådan en finanspolitisk kovending.  

”Det åbner sluserne for gældsætning til alt muligt”, siger Christian Dürr, leder af FDP’s gruppe i Forbundsdagen, til Frankfurter Allgemeine Zeitung. Han siger, at CDU nu sælger ud og bøjer af mod FDP. 

Så kun med støtte fra De Grønne kan unionspartierne og SPD bryde isen. Og De Grønne forlanger – ikke overraskende, at de massive investeringer i infrastruktur skal have en grøn og klimavenlig profil.  

Det er indlysende, at den kommende forbundskansler bliver nødt til at bøje af mod nogle af de andre partier, hvis han skal have sin politik igennem. Han har ikke flertal alene. Og Tyskland har ikke råd til en regering, der er handlingslammet de næste fire år. Der er brug for vækst og for at vinde tillid fra flere vælgere til de demokratisk indstillede partier. 

”Vi er bevidste om dimensionen af ​​de opgaver, der ligger foran os. Og vi vil tage de første nødvendige skridt og træffe beslutninger. Vi ved, at dette kun kan være begyndelsen på en længere rejse” sagde Friedrich Merz ifølge CDU’s hjemmeside. 

"Forsvarsudgifter kan kun opretholdes, hvis vores økonomi vender tilbage til en stabil vækstbane. De nødvendige midler til dette kan ikke finansieres udelukkende fra de nuværende budgetter for den føderale regering, staterne og kommunerne," sagde CDU-formanden yderligere. 

I Slesvig-Holsten roser ministerpræsident Daniel Günther (CDU) ifølge Flensburger Tageblatt planen for at vise handlekraft og beslutningsdygtighed. 

Han er overbevist om, at investeringer også vil give Slesvig-Holsten nye udviklingsmuligheder. 

Investeringer i infrastruktur i det nordlige Tyskland er noget, det danske mindretalsparti SSW lægger meget vægt på. 

”Det handler om at have en god infrastruktur, også mod Danmark, mod nord. For faktisk er det sådan, at her i Slesvig-Holsten har vi det dårligste jernbanenet, vi har også nogle af de dårligste veje i Tyskland, så her skal vi investere. Så til sidst handler det selvfølgelig også om at styrke vores region, og det er det, SSW går til valg på, at styrke Sydslesvig, eller som vi siger hernede: ”Den Norden stärken,” sagde SSW’s medlem af Forbundsdagen, Stefan Seidler, til magasinet Grænsen, som Grænseforeningen udgiver, i valgkampen. 

Men han lagde også vægt på, at Slesvig-Holsten bliver overset, når det gælder investeringer fra forbundsstaten, mens ”i Bayern skummer de fløden”. 

Og mens den afgående kansler er forhenværende borgmester i Hamburg, og vicekansleren bor i Flensborg, så kommer den kommende forbundskansler fra Nordrhein-Westphalen noget længere sydpå, og CDU’s vigtigste samarbejdspartner er nu engang CSU, som jo kun opstiller i Bayern. 

Men det er mange penge, der kommer i spil. Så der bliver noget at kæmpe om på Slesvig-Holstens vegne for SSW.  

Det ligger i øvrigt nu helt fast, hvem der er valgt ind i den ny forbundsdag fra Slesvig-Holsten udover Stefan Seidler fra SSW. Johann Wadephul (Rendsborg-Egernførde) og Leif Bodin (Nordfrisland-Ditmarsken Nord) er kommet ind for CDU. Robert Habeck (Flensborg-Slesvig) og Denise Loop (Nordfrisland-Ditmarsken Nord) er kommet ind for De Grønne. Truels Reichardt er kommet ind for SPD. Lorenz Gösta Beutin er kommet ind for Die Linke. Kurt Kleinschmidt og Gereon Bollmann er kommet ind for AfD.