Gå til leksikonoversigt

Deutsches Haus, Det tyske Hus

Steder

Teater-, forsamlings- og kongresbygning i Flensborg med plads til ca. 1.500 personer. Bygningen, der blev bygget 1927-30, blev indviet i 1930 som det tyske riges tak til flensborgerne for trofasthed over for det tyske ved folkeafstemningen i 1920. Over hovedindgangen står inskriptionen "Reichsdank für deutsche Treue".

Bygningen danner jævnligt ramme for store danske møder samt Det Kongelige Teaters ballet- og operaforestillinger i Flensborg.