Gå til leksikonoversigt

Ejer Bavnehøj

Begreber

Danmarks næsthøjeste naturlige punkt (170,35 m over havets overflade) beliggende ca. 10 km sydvest for Skanderborg. Indtil 1943 blev Ejer Bavnehøj  regnet for Danmarks højeste punkt.

I 1920 blev der rejst en mindesten for Genforeningen, og i 1924 blev der opført et 12,5 m højt udsigtstårn, kaldet Genforeningstårnet, tegnet af arkitekt Jens Laustsen ligeledes til minde om Genforeningen. Der holdes årlige folkemøder, arrangeret af Grænseforeningen i samarbejde med Skanderborg kommune.