Gå til leksikonoversigt

Flensborg Amt

Steder

Amtet omfattede oprindelig Ny-, Husby-, Uglesamt Vis og Nørre Gos herreder, som gennem århundreder blev forvaltet fra Duborg Slot. I 1785 blev Nørre Gos Herred udskilt og blev et selvstændigt Bredsted Amt. Til gengæld blev amtet i 1779 udvidet med Munkbrarup Herred. To år forinden var dele af Mårkær Amt og Slesvig Domkapitelamt blevet lagt ind under amtets administration. I 1867 blev amtet til Flensborg Kreds, som ved Genforeningen i 1920 afstod det meste af Bov Sogn samt dele af Hanved og Holbøl sogne til Aabenraa Amt i Danmark.

Af Kim Furdal i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.