Speckdäne
Speckdäne (da: Flæskedansker) er en nedsættende tysk betegnelse for tyske i Sydslesvig, som i forbindelse med afstemningen i 1920 stemte dansk eller som efter 2. Verdenskrigs afslutning meldte sig ind i det danske mindretal for at få del i fødevarer, som blev sendt til området fra Danmark for at fremme den danske sag og en eventuel grænseflytning mod syd. Denne forklaring på disse års øgede tilslutning til danskheden er imidlertid utilstrækkelig.
Forsøgene på at styrke det danske mindretal på denne måde vakte voldsom forargelse blandt tyske meningsdannere, f.eks. den senere formand for Forbundsdagen Kai-Uwe von Hassel, der startede sin politiske karriere i Lyksborg i protest mod dette.
Litteratur:
Hans Schultz Hansen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

