Gå til leksikonoversigt

Tøndermarsken

Steder

Området omfatter ca. 85 km2 inddigede og udnyttede marskarealer strækkende sig fra Sæd syd for Tønder og 17 km mod vest til Vadehavet. Her beskytter det 7,5 m høje, fremskudte havdige fra 1979-81 området mod stormflod. De lavtliggende (0-2 m over DNN (Dansk Normal Nul, dvs. havoverfladens gennemsnitlige niveau)) marsksletter begrænses i nord af Hjerpsted og Abild Bakkeøer og i øst af Tinglev Hedeslette.

Mod syd fortsætter marsklandet ind i Tyskland. Tøndermarsken er dannet ved, at havet i årtusinder har oversvømmet den nedre del af Tinglev Hedeslette og dannet et stort sammenhængende marskareal. Denne marsk er i dag opdelt i koge ved ældre å- og havdiger og gennemstrømmes af Vidåen. Åen og dens tilløb, Grønå, er kantet af ådiger, der stammer fra den store afvanding af Tøndermarsken 1926-33. I forbindelse med projektet blev der anlagt 108 km ådiger og fire pumpestationer, der skal hindre kogene i at blive oversvømmet af indvand, når Vidåslusen lukkes under stormflod. Marskens sparsomme bebyggelse ligger på kunstige høje, værfter. De få undersøgte værfter i den ældste del af Tøndermarsken stammer fra den tidlige middelalder. De ældste koge blev dannet ved anlæg af et dige (1553-56) fra Højer over Rudbøl-Lægan til geesten ved Grelsbøl vest for Sdr. Løgum i Tyskland. Diget beskyttede også den lavtliggende Tønder by, men skabte samtidig problemer for sejladsen til byen, idet Vidåens oprindelige løb sandede til.

Tøndermarskens koge skabtes ved inddigning i følgende år (kun koge nord for 1920-grænsen er medtaget): Højer, Møgeltønder, Tønder, Ubjerg og Slogsherreds Kog 1556, Gammel Frederikskog 1692, Rudbøl Kog 1715, Ny Frederikskog 1861 og endelig Margrethe Kog i 1981.

Tøndermarsken er i dag også et interessant naturområde, der rummer et rigt fugleliv, især stære, vade- og andefugle på træk samt ynglende eng- og sumpfugle. Forår og efterår er Tøndermarsken skueplads for fænomenet Sort Sol. I takt med at det moderne landbrug har holdt sit indtog, er betingelserne for et naturligt dyreliv dog blevet forringet. Der blev derfor i 1988 lavet en særlig "Tøndermarsklov”, som i de ydre koge, ca. 25 km2 af området, gjorde det muligt at holde fast i de gamle dyrkningsformer med græsningsarealer, der bliver holdt våde af bevandingsgrøfter. Brugen af gødning og bekæmpelsesmidler blev begrænset, til gengæld fik landmændene en økonomisk kompensation. Loven blev udbygget i 1994, og i 2000 iværksatte man forskellige frivillige støtteordninger for at motivere til yderligere ændringer i driften.

Fra 2007 vedligeholdes de større vandløb i Tøndermarsken af Tønder Kommune. De mindre kanaler vedligeholdes af digelaget, som også har ansvar for pumpestationernes drift og vedligehold.

Af Elsemarie Dam-Jensen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur:

Carsten Hunding og Bent Lauge Madsen: Tøndermarsken, i: Den Store Danske Encyklopædi, bind 19.

Elsemarie Dam-Jensen m.fl. (red.): Det grænseløse landskab – Marsken mellem Tønder og Dagebüll. 2008.

Niels Hørlück Jessen: Tøndermarsken – en kulturhistorisk redegørelse. 1987.