Folkefester
En ny tradition for friluftsmøder opstod i Tyskland efter Napoleonskrigene. Det var folkelige fester med sange og musik samt politisk opildnende taler, og denne tradition blev introduceret i Danmark med Himmelbjergfesterne fra 1839 og i Holsten med udendørsmøder fra 1840.
Den første dansk-slesvigske folkefest i Slesvig foregik på Skamlingsbanken i maj 1843, og den blev fulgt op i juli 1843 af en slesvig-holstensk folkefest på Mønterhøj i Aabenraa, ligeledes med sange, musik og taler. Ved Skamlingsbankemødet 1844 deltog omkring 9000 mennesker fra hele landet, heriblandt N.F.S. Grundtvig, Orla Lehmann, Carl Ploug og M.A. Goldschmidt.
Folkefesternes første storhedstid var i tiden frem til 1848, men de fortsatte gennem 1800-tallet og blev en vigtig del af den danske bevægelse i tiden under tysk styre. Også de tyske myndigheder benyttede folkefester til at skabe loyalitet overfor det tyske kejserrige. På Knivsbjerg ved Aabenraa blev der fra 1901 afholdt tyske folkefester. Efter 1920 er der i Sønderjylland blevet afholdt danske folkefester, bl.a. i Kongeskansen på Dybbøl, Skamlingsbanken og Urnehoved og i Skibelund Krat lige nord for Kongeåen. Gymnastik og anden idræt kom i løbet af 1900-tallet til at indgå i mange folkefester.
Se også artikler om danske og tyske årsmøder.
Af Inge Adriansen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.
Litteratur: Henning Unverhau: Gesang, Feste und Politik. Frankfurt am Main 2000. Jakob Petersen: Skamlingsbanken 1843-1943. 1943.
Et gymnastikstævne på Dybbøl i juni 1933 samlede omkring 40.000 deltagere, de fleste dog som tilskuere. Her var både idræt, sange og dagsaktuelle taler. Det var tyske krav om grænserevision, der var baggrunden for denne folkefest.
Museum Sønderjylland - Institut for sønderjysk lokalhistorie.