Gram Lergrav
Steder

Der graves efter fossiler i Gram Lergrav. Foto fra 2023.
Foto: Hjart, CC BY-SA 4.0
Lergrav fra gamle teglværksgrave beliggende nord for Gram. I lergraven er blotlagt fossilt ler, aflejret for 10-7 mio. år siden. Området var da dækket af Gramhavet.
Ud over fossiler af knogler og skaller er der bl.a. fundet næsten komplette skeletter af op til 8 m lange bardehvaler.
Gram Lergrav - Palæontologi er et museum under Museum Sønderjylland. På museet er udstillet fosiler af dyr, der en gang levede i Gramhavet. Museumsgæsten kan desuden selv tage på fossiljagt i Gram Lergrav. Hvis der ikke er tale om sjældne fund, kan man tage dem med sig.