Gå til leksikonoversigt

Haderslev Museum

Steder

Haderslev Museum blev oprettet i 1887 som tysk amtsmuseum efter fundet af to guldskåle fra bronzealderen og flyttede til sin nuværende placering i 1915. I 2006 indgik Haderslev Museum i Museum Sønderjylland (Museum Sønderjylland - Arkæologi) og har ansvaret for arkæologien i alle fire kommuner i Sønderjylland (Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa) samt i Kolding Kommune. Et tilhørende lille frilandsmuseum rummer bygninger fra Sønderjylland, bl.a. to bindingsværkshuse, en stubmølle, en smedje, en rekonstruktion af et bulhus fra 1500-tallet samt en bullade, der oprindeligt blev opført ved Øsby Præstegård 1620.