Der er en gæst i 6. klasse på Klokkerholm Skole i dag. Eleverne har ikke mødt ham før, men han er kommet for at introducere dem til den historiske baggrund for det sønderjyske kaffebord, og så taler han også en smule sønderjysk.
Klokkerholm Skole ligger i Brønderslev Kommune i Vendsyssel 300 kilometer fra den dansk-tyske grænse. Alligevel afholdt skolens 6. klasse som afslutning på faget ‘Dansk madkultur- og sovse jævningsforløb’ for nylig et sønderjysk kaffebord med alt, hvad det indebærer, og det i samarbejde med den lokale afdeling af Grænseforeningen.
Det sønderjyske kaffebord er et kulturfænomen fra slutningen af 1800-tallet, hvor Sønderjylland var under tysk styre. Fænomenet lever den dag i dag, og restauranter og konditorier over hele Danmark og i grænselandet afholder jævnligt arrangementer, der er i familie med den historiske tradition.
Arbejdet med at lave kagerne til det alsidige kaffebord er en stor opgave, og det erfarede eleverne fra Klokkerholm Skole også. Traditionelt inkluderer kaffebordet nemlig minimum 14 danske bløde og hårde kager serveret i en særlig rækkefølge.
Traditionen foreskriver, at der først serveres syv slags bløde kager, boller, kringle, pandekager og sandkager. Herefter to-tre slags lagkager der udgør serveringens højdepunkt og viser toppen af arrangementets formåen. Her er helst en flødekage eller en napoleonskage.
Traditionelt slutter det sønderjyske kaffebord med syv slags hårde kager. Småkager og brune og hvide fedtkager bør ikke mangle. I det vestlige Sønderjylland skal der også være knepkager, der har navn efter lyden, når man bider i dem.
Elevernes reaktioner på oplevelsen med at skabe et traditionelt sønderjysk kaffebord var en blanding af overraskelse og forundring over det store arbejde med de mange kager, men der blev arbejdet hårdt.
En ikke helt almindelig lærer
Christian Svane, elevernes madkundskabslærer, er ikke en helt almindelig lærer. Han er nemlig også faglig rådgiver ved lærernes fagblad ‘Folkeskolen’, og så har han digitaliseret sin madkundskabsundervisning.
“Her kan mine elever finder opskrifter og faglige artikler, som understøtter den mad, som vi laver i undervisningen”, fortæller han. “Eleverne lever jo i en digital verden, men den kan også være indgangen til madlavning og det sønderjyske kaffebord”, fortæller han.
Christian Svanes hjemmeside ‘DomesticScience.dk’ har efterhånden udviklet sig til en undervisningsportal for madkundskabsundervisning i Danmark.
“Jeg håber at kunne inspirere mine elever til at tage endnu mere del i madlavningen i hjemmet med let tilgængelige opskrifter og en viden om maden, som forhåbentlig øger interessen og succesraten af madlavningen”, fortæller han.
Der blev bl.a. lavet hindbærsnitter i køkkenet.
Foto: Christian Svane
Tilbage til den ældre herre, der taler sønderjysk
Manden, der taler sønderjysk, viser sig at være fra Grænseforeningen Vendsyssel, der er den lokale afdeling af Grænseforeningen. Han hedder Karl Damsgaard.
“Jeg fik lejlighed til kort at fortælle eleverne i 6. klasse om historien bag det sønderjyske kaffebord med baggrund i tiden, da Sønderjylland var under fremmedherredømme med de restriktioner, dette medførte”, fortæller Karl Damsgaard, der er lokalforeningens næstformand. .
Han fortæller også generøst om hans tilknytning til den historiske kagetradition.
“Jeg kender til det sønderjyske kagebord fra min egen baggrund med en mor fra Als, som ligger i det Sønderjyske og dermed har jeg også lidt kendskab til den sønderjyske dialekt. Besøget på Klokkerholm Skole og mødet med eleverne gav mig anledning til at prøve kræfter med denne dejlige dialekt”, fortæller Karl Damsgaard, selvom han ikke er sikker på, at udtalen var helt perfekt.
Efter det store arbejde fik både elever og gæster fra Grænseforeningen Vendsyssel anledning til at smage på elevernes frembringelser.
På spørgsmålet om, hvad man kan bruge det sønderjyske kaffebord til i dag, svarer Karl Damsgaard;
“Der er mange indgange til at tale om grænselandets traditioner og historie. Indgangen kan også være et kaffebord og oplevelsen af selv at have lavet kagerne i den historiske tradition”.