Gå til leksikonoversigt

Gråsten Kommune

Steder

Tidligere kommune i daværende Sønderjyllands Amt. Gråsten Kommune blev dannet i 1967, altså før Kommunalreformen i 1970, ved sammenlægning af sognekommunerne Gråsten og Rinkenæs i 1966, og i 1967 blev Kværs Sognekommune indlemmet i Gråsten Sognekommune. Kommunens kyster lå ud til Nybøl Nor og Flensborg Fjord. Gråsten Kommune havde et areal 57 km2 og i 2006 et indbyggertal på 7.218. Langt den største by var Gråsten med Gråsten Slot, og den blev hovedsæde i den sammenlagte kommune.

Ved Strukturreformen i 2007 indgik Gråsten Kommune i Sønderborg Kommune.