Hvad sker der i grænselandet?

Det danske mindretal i Sydslesvig og det tyske mindretal i Danmark kunne i 2020 fejre 100-års jubilæum. Hvad er mindretallenes opgave i dag, hvor de er anerkendte og nyder særlige rettigheder i Tyskland og Danmark? Hør svar fra Gitte Hougaard-Werner fra Sydslesvigsk Forening og Hinrich Jürgensen fra Bund Deutscher Nordschleswiger.

”Det er en bunden opgave at kæmpe for det danske”

I denne video kan du høre formand Gitte Hougaard-Werner, Sydslesvigsk Forening (SSF), fortælle om det danske mindretals opgave anno 2022, hvordan det danske mindretals forhold til det tyske mindretal har ændret sig gennem tiden, samt hvilke udfordringer mindretallet står overfor i fremtiden.

Du kan se interviewet med Gitte Hougaard-Werner i sin fulde længde her.

”Vi vil være her, lige så længe folk benytter sig af vores tilbud”

”Auch Ihr gehört zu Dänemark”. Sådan sagde statsminister Mette Frederiksen (S) til det tyske mindretal på genforeningsdagen den 15. juni 2020. Formand Hinrich Jürgensen, Bund Deutscher Nordschleswiger, er enig med statsministeren i, at det tyske mindretal er en del af Danmark. I denne video fortæller han om mindretallets rolle i samfundet i dag, dets udvikling og fremtid.

Du kan se interviewet med Hinrich Jürgensen i sin fulde længde her.

Hvad betyder det for den enkeltes nationale identitet at være en del af det danske mindretal i Sydslesvig eller det tyske mindretal i Danmark? Hør bud fra to generationer af ledende personer i hhv. det danske mindretal i Sydslesvig og det tyske mindretal i Sønderjylland på, hvad mindretalsidentitet er for en størrelse i det dansk-tyske grænseland i dag.

”Det danske mindretal kæmper hver dag for at fastholde sin identitet”

I denne video kan du høre generalsekretær Jens A. Christiansen, 66 år, Sydslesvigsk Forening (SSF), give sit bud på, hvad identitet er for det danske mindretal, og hvorfor emnet er mere vigtigt nu end nogensinde.

Du kan se interviewet med Jens A. Christiansen i sin fulde længde her.

"Det er vigtigt, at det er et tysk mindretal og ikke en blandet identitet"

Generalsekretær Uwe Jessen, 50 år, Bund Deutscher Nordschleswiger, fortæller i denne video, hvordan det tyske mindretals identitet, der bevæger sig mellem tysk, dansk og sønderjysk, har forandret og åbnet sig i takt med en gradvis større accept af mindretallet.

Du kan se interviewet med Uwe Jessen i sin fulde længde her.

”Jeg er en blanding af dansk, tysk og frisisk”

21-årige Maylis Roßberg, der er formand for det danske mindretals ungdomsparti, Sydslesvigsk Vælgerforening Ungdom (SSWU), er vokset op på den tyske ø Sild som del af det danske mindretal, men hun har også frisiske rødder. Hør hende fortælle om sin egen identitet og give sit bud på, hvordan unge i mindretallet italesætter deres identitet.

Du kan se interviewet med Maylis Roßberg i sin fulde længde her.

”Der er ingen, der skal bestemme, hvad eller hvem jeg er”

Katharina Kley, 18 år, der er formand for det tyske mindretals ungdomsparti, junge SPitzen, er opvokset i landsbyen Sommersted nær Haderslev som del af det tyske mindretal. I dag går hun på det tyske gymnasium i Aabenraa. I denne video beskriver Katharina Kley sig selv som nordslesviger, og fortæller om, hvad identitet er for hende og andre unge i det tyske mindretal i Sønderjylland.

Du kan se interviewet med Katharina Kley i sin fulde længde her.

2021 var et skelsættende år for det dansk-frisiske mindretalsparti Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW), der opnåede et mandat i Den Tyske Forbundsdag for første gang i over 70 år.

Det tyske mindretals parti, Slesvigsk Parti (SP), fik samtidig ved efterårets kommunalvalget deres første borgmesterpost i over 70 år, og kunne beholde en post som 1. viceborgmester.

Hør medlem af Forbundsdagen Stefan Seidler (SSW) og 1. viceborgmester i Sønderborg Kommune Stephan Kleinschmidt (SP) give deres bud på, hvad mindretalspolitik gavner på regionalt og nationalt niveau.

”Jeg vil sætte mindretallene på dagsorden i Berlin”

Som den første dansker i 70 år blev Stefan Seidler i efteråret 2021 valgt til Den Tyske Forbundsdag for det dansk-frisiske mindretalsparti, Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW). Siden da har han arbejdet på højt tryk for at gøre mindretallets og regionen Slesvig-Holstens indflydelse gældende i Berlin. Hør Stefan Seidler fortælle om de politiske opgaver, der ligger foran ham, samt hvad det har betydet for det danske mindretal, at SSW blev valgt ind i Forbundsdagsvalg.

Du kan se interviewet med Stefan Seidler i sin fulde længde her.

”Det er blevet mere acceptabelt at stemme på Slesvigsk Parti”

Ved kommunalvalget i november 2021 gik Slesvigsk Parti tilbage i Sønderborg Kommune, men spidskandidat Stephan Kleinschmidt kunne alligevel beholde sin post som 1. viceborgmester. Samtidig opnåede det tyske mindretal sin første borgmesterpost siden 1946, da partikollegaen Jørgen Popp Petersen blev valgt som ny borgmester i Tønder Kommune. I denne video fortæller Stephan Kleinschmidt om op- og nedture for Slesvigsk Parti under kommunalvalget og tegner et billede af partiet, der peger ind i fremtiden.

Du kan se interviewet med Stephan Kleinschmidt i sin fulde længde her.

Det danske mindretal har fået tilsagn på 73 millioner kroner til oprettelsen af et nyt, moderne museum ved det historiske voldanlæg Dannevirke. Det nye Danevirke Museum skal stå klar i 2024.

Det tyske mindretals museum, Deutsches Museum für Nordschleswig, i Sønderborg, genåbnede i sommeren 2020 efter en omfattende ombygning, der har kostet 30 millioner kroner.

Hør museumslederne på de to mindretalsmuseer fortælle om, hvilken historie de fortæller, og hvilken indflydelse ombygningerne har for deres formidling af mindretallenes historie.

”Dannevirke er det vi kalder Danmarks fødselsattest”

Historien om voldanlægget Dannevirke, der er UNESCO-verdensarv, er historien om Danmarks oprindelse. Lars Erik Bethge er museumsleder på Danevirke Museum, der udlægger historien om det historiske forsvarsværk, som lagde grundstenene til, at der kunne skabes et samlet landområde mod nord for danerne. I disse år gennemgår museet en større renovering, og i 2024 er det planen, at en helt ny museumsbygning skal stå klar. Hør Lars Erik Bethge fortælle om Dannevirkes forbindelse til det danske mindretal, samt hvilken fortælling der er i fokus på Danevirke Museum.

Du kan se interviewet med Lars Erik Bethge i sin fulde længde her.

”Museet har stor betydning for vores identitet”

Hvor det tyske mindretal tidligere har haft en tendens til at gemme sig, udstiller de i dag deres historie på et i 2020 nyrenoveret Deutsches Museum Nordschleswig, og det gælder ikke mindst de svære kapitler i mindretallets historie, særligt under Besættelsen. Hør museumsleder Hauke Grella fortælle om tankerne bag det nye tyske museum, der er blevet rost af anmeldere, og som i 2021 fik besøg af dronning Margrethe og den tyske forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier i forbindelse med den udskudte fejring af 100-året for den dansk-tyske grænsedragning.

Du kan se interviewet med Hauke Grella i sin fulde længde her.

”Den dansk-tyske grænse har udviklet sig dårligt i de senere år”

Den nuværende dansk-tyske grænse har eksisteret siden 1920, og opfattelsen af grænsen er i dag meget anderledes end for 100 år siden. Hør historieprofessor Steen Bo Frandsen, leder for Center for Grænseregionsforskning ved Syddansk Universitet, give sit bud på grænsens udvikling, samt hvilken rolle det danske mindretal i Sydslesvig og det tyske mindretal i Sønderjylland spiller i grænsens udvikling.

Du kan se interviewet med Steen Bo Frandsen i sin fulde længde her.

I Sydslesvig findes en lokalafdeling af Foreningen Norden, og den tyske delstat Slesvig-Holsten har siden 2016 haft observatørstatus i Nordisk Råd. Hør mangeårigt medlem af Folketinget og Nordisk Råd, Bertel Haarder (V), og forhenværende minister i den slesvig-holstenske regering og formand for Foreningen Norden i Sydslesvig, Anke Spoorendonk (SSW), fortælle om Sydslesvigs tilknytning til Norden. 

”Den nordiske bevidsthed er stærkere i grænselandet end i København”

Bertel Haarder (V), der er født og opvokset i grænselandet, har været aktiv i dansk politik siden 1973 og har altid haft en stor interesse for Norden og samtidig en stor veneration for det dansk-tyske grænseland, hvor han er vokset op. Han er mangeårigt medlem af Nordisk Råd og rådets præsidium, og han har af to omgange været præsident for Nordisk Råd. Hør Bertel Haarder give sit bud på, hvad Norden betyder for Sydslesvig og grænselandet.

Du kan se interviewet med Bertel Haarder i sin fulde længde her.

”Det nordiske har altid været en del af det danske mindretal”

Formand Anke Spoorendonk, Foreningen Norden i Sydslesvig, er tidligere minister for justits, Europa og kultur i den slesvig-holstenske regering for Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW). I denne video fortæller hun om Sydslesvigs og Slesvig-Holstens tilknytning til Norden, hvad Norden betyder for det danske mindretal, og hvordan tilknytningen mellem Sydslesvig og Norden kan opretholdes, også efter Nordisk Informationscenter i Flensborg lukkede efter 24 år i udgangen af 2021.  

Du kan se interviewet med Anke Spoorendonk i sin fulde længde her.

Mindretal er en rigdom og ikke et problem

Det danske mindretal i Sydslesvig og det tyske mindretal i Sønderjylland fik i december 2021 afslag på ansøgningen om at gøre den dansk-tyske mindretalsmodel til UNESCO immateriel verdensarv. Ifølge UNESCO favner mindretalsmodellen for bredt til at kunne anerkendes på UNESCOs liste. De to tidligere kulturministre Bertel Haarder (V) og Mette Bock mener dog, at der er grund til stadigvæk at holde fast i arbejdet med ansøgningen. 

"Mindretallene bør holde fast i UNESCO-ansøgningen"

Det var Mette Bock, der som daværende kulturminister i 2019 valgte at nominere det dansk-tyske grænseland til at blive UNESCO immateriel kulturarv. Ansøgningen blev dog udskudt, først afsendt i 2020 og sidenhen afvist i 2021. Mette Bock mener dog, at mindretallene stadigvæk bør holde fast og arbejde på at gøre det fredelige samliv i det dansk-tyske grænseland til UNESCO immateriel verdensarv. Hør Mette Bock forklare hvorfor her:

Du kan se interviewet med Mette Bock i sin fulde længde her.

Hver uge krydser ca. 15.000 mennesker den dansk-tyske grænse for at komme på arbejde. Størstedelen er tyske statsborgere, der arbejder i Danmark, mens ca. 650 mennesker bevæger sig fra Danmark til Tyskland. Grænsependlerne arbejder typisk i industri- og byggebranchen samt sundheds- og socialvæsenet og er årligt en gevinst i milliardklassen for dansk økonomi, bl.a. fordi de betaler skat i arbejdslandet Danmark, men ikke bruger vores skoler, plejehjem, hospital m.m. Men hvad bringer fremtiden for grænsependlerne?

”Dem, der husker deres pas, vil ikke opleve problemer ved grænsekontrollen”

Siden 2016 er grænsependlerne dog blevet udfordret som følge af den danske grænsekontrol og senest coronapandemien, der i en overgang skabte store udfordringer med indrejsekrav og lange bilkøer. Hør Peter Hansen, der er leder for Regionskontoret for Region Sønderjylland-Schleswig i Padborg, give sit bud på fremtiden for grænsependlerne.

Du kan se interviewet med Peter Hansen i sin fulde længde her.

”Jeg håber, de snart pakker den grænsekontrol sammen”

Sabrina Johansen bor i Flensborg og arbejder som sygeplejerske i hjemmesygeplejen i Aabenraa og kører derfor dagligt over den dansk-tyske grænse for at komme på arbejde. Ifølge Sabrina Johansen er det siden indførelsen af grænsekontrollen i 2016 blevet mere besværligt at være grænsependler. Og under coronapandemien nåede besværlighederne nye højder, da daglige køer ved grænsekontrollen betød, at hun måtte tage på arbejde op til to timer tidligere. Det fik Sabrina Johansen til at oprette Facebookgruppen ”Grænsependleriet”, der i dag har ca. 300 medlemmer. Hør Sabrina Johansen fortælle om sine oplevelser som grænsependler, samt hvad hun håber på, at fremtiden byder på for grænsependlerne.

Du kan se interviewet med Sabrina Johansen i sin fulde længde her.

I 2008 underskrev Danmark og Tyskland en statstraktat om en fast forbindelse over Femern Bælt. Den 1. januar 2021 begyndte byggeriet endelig på dansk side efter 13 år med planlægning og myndighedsgodkendelser, der især trak ud på tysk side på grund af klager fra bl.a. privatpersoner og naturbeskyttelsesforeninger. Den 29. november 2021 gik byggeriet i gang ved tyske Puttgarden, hvilket blev markeret med en seance, hvor både daværende transportminister Benny Engelbrecht (S) og Bernd Buchholz (FDP), transportminister i Slesvig-Holsten, deltog. Hør de to politikere forklare, hvad Femern Bælt-forbindelse kommer til at betyde for Danmark og Tyskland, når forbindelsen forventes færdig i 2029.

Du kan se interviewet med Benny Engelbrecht i sin fulde længde her.

Du kan se interviewet med Bernd Buchholz i sin fulde længde her.

Tyskland er Danmarks største samhandelspartner. Ifølge en analyse udarbejdet af Dansk Industri i 2021 handler vi varer og tjenester over grænsen for knap 340 milliarder kroner hvert år. Men et skifte kan være på vej. Den danske eksport til Tyskland er begyndt at stagnere, og i 2020 overtog USA førstepladsen som Danmarks største eksportland, som tyskerne ellers har haft siden 1977.

”Tyskland er klart det vigtigste marked for små og mellemstore, danske virksomheder”

Hør Reiner Perau, direktør for Dansk-Tysk Handelskammer, der har 635 medlemmer i form af danske og tyske virksomheder, give sit bud på, hvad Tyskland betyder for Danmarks økonomi, samt hvilke konsekvenser det kan få, at færre danskere i dag behersker det tyske sprog.  

Du kan se interviewet med Reiner Perau i sin fulde længde her.

Samarbejdet mellem Sønderjylland og Slesvig-Holsten kan blive endnu bedre

73-årige Jørgen Mads Clausen, der er uddannet ingeniør, begyndte hos Danfoss i 1981. Fra 1996 til 2008 fungerede han som koncernchef og fra 2009 frem til den 25. marts 2022 var han bestyrelsesformand. Hør Jørgen Mads Clausen forklare, hvad Tyskland betyder for Danfoss og danske virksomheder generelt.