Christian Adam Ludvigsens dagbogsoptegnelser om Dybbøl Banke og Dybbøl Mølle
Christian Adam Ludvigsen blev født i 1826 og stammede fra Fyn. I september 1848 blev han udskrevet til militærtjeneste som led i værnepligten. Han deltog i hele Treårskrigen og oplevede de store slag og tjente bl.a. under general Friederich Adolph Schleppegrell.
Hans dagbog begynder den 24. september 1848 og slutter brat midt i en sætning den 23. april; den er derfor med stor sandsynlighed ikke bevaret komplet. Dagbogen blev fundet blandt nogle familiepapirer i 1960’erne og udgivet i 1970.
Efter krigen virkede Christian Adam Ludvigsen først bl.a. som vinhandler, senere tog hans interesse for kemi over, og han opfandt en metode til fremstilling af gødningsmidlet fiskeguano. I 1880 blev han kemisk fabrikant i København. Han opfandt nu en metode til fremstilling af kaffeekstrakt og dernæst til fremstilling af maltet rugbrød, hvilket førte til samarbejde med virksomheden Viggo Schulstads Bagerier. Christian Adam Ludvigsen døde i år 1900.
I dette uddrag af dagbogen fra den 11. april 1849 er han kommet til Dybbøl, hvor han er på forpost. Han beskriver Dybbøl Mølle, som personificeres som en trist og ensom kæmpe, sorrig over al det uskyldige blod, der er blevet udgydt her ved møllen.
Se også følgende uddrag af hans dagbog:
Den 11te April.
Atter Forandring, en Soldat har ingen blivende Sted, han er i denne Tid liig Jerusalems Skomager1 fordømt til at flakke om fra Sted til Sted, fra Bye til Bye uden Rast eller Roe, men for hvem, der som jeg elsker det Flygtige, er dette ret interessant; i Dag siddende i dyb Fred iblandt rolige, venlige Folk, i Morgen henflyttet paa Krigens Skueplads midt iblandt Fjender.! Jeg er paa Forpost ved Düppel; der vedligeholdes endnu et Skin af Modstand fra disse Banker, som jeg dog neppe troer vil blive overskridt af Tydskerne, da de vist vilde finde deres Regning daarlig betalt ved at kaste dem ind under vore Brumbasser her ovre paa Als; dog kunde jeg næsten ønske at de vilde det thi den Tale der da vilde blive holdt for dem kunde maaskee ved sin klangfulde, gjennemtrængende Røst trænge ind til deres Hjerter og bringe dem til at kaste et Blik paa dem selv og undersøge deres eget Indre en Smule; herved vilde de ufeilbarligen komme til det Resultat: ”jeg kaster mig i Støvet og erkjender min Uret."
Paa Düppel Banke, som er et af de høieste Puncter i Danmark, hæver sig en mægtig Kæmpe, hans Hoved har trodset mange Storme, og mangt et Uveir er prellet af mod hans hærdede Skuldre: hans Øie glindser nu i Morgensolen, det er fugtigt af Taarer; han strækker sine senefulde Arme mod Himlen, og sagte bevæges de af Vinden; fra hans Bryst fremstiger en Klage Lyd, hvad bevæger ham til at være saa sørgmodig? hvorfor er han ikke mere saa glad som for to Aar siden? dengang var han munter og fornøiet; naar Morgensolen kastede sine Straaler ud over Jorden, da bankede hans Hjerte voldsomt i hans Bryst, han bevægede sine Arme i Luften og selv hans Indre var i Bevægelse Nu forbander han sin Skjæbne, der fordømmer ham til at staae saa eene og saa forladt, og være Vidne til at saa meget uskyldigt Blod bliver udgydt ver hans Fødder: ! : hans taarefyldte Øie er vendt mod Himlen for at bønfalde den om at fritage ham fra hans piinlige Stilling.!! -,
... Tiden begyndte at blive mig noget lang, derfor besluttede jeg at gaae op i Møllen for at besee den, da jeg dog for Øieblikket ikke kunde gjøre noget bedre. Det er et sørgeligt Syn at see et saa smukt og indbringende Værk staae saa aldeles forladt; Beboerne skal allerede for lang Tid siden være flyttede derfra, og kun en gammel Kone inde fra Sønderborg har opslaaet sin Boelig der, benyttende Møllerfamiliens efterladte Meubler og Kjøkkentøi som sit, og fungerer nu som en slags Marketenderske for Soldaterne. Hvad der er mærkeligt er at Alting baade Bygningen og selve Møllen staaer saa aldeles aabent, og tillader enhver fri Indgang, man skulde næsten troe at Mølleren hylder den amerikanske Skik at oplukke alle Dørre for at forebygge Indbrud. I Møllen selv stod alt som havde det endnu i Gaar været benyttet; Sække med malet og umalet Korn stod omkring paa Gulvet ja endogsaa paa Møllestenene laae Korn der endnu ikke var knuset; kun Ædderkoppen, der flittig har benyttet sin Tid, tilkjendegav ved sine mange kunstige Vævninger at han i længere Tid havde ført Herredømmet her. Oppe i det Øverste af Møllen i den saakaldte Hat, aabnedes mig en viid Udsigt; over hele Als kunde jeg see med blotte Øine og jeg manglede kun en Kikkert for at oversee det meste af Fyen; jeg troer bestemt at jeg stod i Høide med Skamlingsbanken! 2
Ordforklaringer:
(1) Ahasveurs, den evige jøde
(2) Mødestedet Skamlingsbanken ligger 113 m.o.h.
Kildehenvisning:
Christian Adam Ludvigsens Dagbog 1848-1850. Gyldendal i kommission 1970, s. 60-61.