Flensborg er også en dansk by

Af Poul Struve Nielsen

Forargelsen har været stor, siden Flensborgs overborgmester Fabian Geyer forleden foreslog at ændre de tosprogede byskilte, der indtil nu henviser til byens danske historie og derigennem synliggør byens dansksindede befolkningsdel.  

Overborgmesterens luftede til et byrådsmøde den ide at fjerne det danske ‘Flensborg’ til fordel for ordet ‘Studieby’ (på tysk ‘Hochschulstandort’). Derigennem håber han at styrke Flensborgs omdømme som by med både uddannelsesstederne Europa-Universität Flensburg og Hochschule Flensburg.  

Konkret udtalte Fabian Geyer, at han ”endnu en gang vil lufte ideen om, at man skriver ‘Studieby’ på byskiltene i stedet for at sige, hvad byen hedder på dansk.” 

Overborgmester Fabian Geyers udsagn har sidenhen ført flere reaktioner med sig.  

”Byens overborgmester tilsyneladende ignorerer den historiske baggrund og den mindretalspolitiske baggrund for de tosprogede byskilte. De er nemlig stillet op for at synliggøre byens danske fortid og for at vise, at der fortsat er dansksindede i byen. Det mindretalspolitiske er også grunden til, at delstatsregeringen i 2007 ændrede lovgivningen om byskilte og dermed åbnede op for tosprogetheden”, skriver Sydslesvigsk Forening (SSF), der er det danske mindretals kulturelle hovedorganisation, i en udtalelse.  

Det tyske mindretal i Sønderjylland bakker det danske mindretal syd for grænsen op i den sag. De ser de dansk navne på byskiltene syd for grænsen som gode eksempler til efterfølgelse.  

”Flensburg/Flensborg-skiltet er meget mere end bare et byskilt. Det er et bevis på det tysk-danske grænselands unikke karakter, symbolet på et fredeligt samspil – og det er allerede den bedste reklame, byen kan få. Det burde en borgmester ikke bare vide, men også leve efter”, skriver Gwyn Nissen, chefredaktør for det tyske mindretals avis, ‘Der Nordschleswiger’, i en leder. 

Den slesvig-holstenske delstatsregering skriver på sin hjemmeside, at de tosprogede byskilte hører med i regeringens ønske om at ”bevare mindretallenes kulturelle identitet i Slesvig-Holsten, at fremme den og gøre den mere synlig udadtil. Brugen af stednavne på regional- eller mindretalssprog er her et vigtigt element”.  

”Det handler altså om mere end blot at skrive bynavnet på dansk. Ikke mindst derfor fik Fabian Geyers udsagn blandt andet det danske mindretals parti, Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW), på banen,” hedder det videre i udtalelsen fra SSF. 

Repræsentanter fra SSW deltog i byrådsmødet, men reagerede i første omgang ikke på overborgmesterens udsagn. De havde forventet, at overborgmesteren var kommet til at sige noget, han egentlig ikke mente eller havde tænkt nærmere over.  

Derfor opfordrede de senere overborgmesteren til at vedkende sig de tosprogede byskilte. Byens pressetalsperson fastslog derpå, at Fabian Geyer ikke ønskede at ramme mindretallet, men samtidig, at han holder fast i udsagnet. 

Der er umiddelbart ikke flertal i byrådet i Flensborg for at omsætte Fabian Geyers ide. Både SSW og De Grønne har meldt klart ud, at de i givet fald stemmer imod. Forvaltningen har også meddelt, at forslaget ikke er aktuelt, men har også overfor journalister udtalt, at der holdes fast i ideen om at styrke byens image som studieby. 

SSF har ligeledes en klar holdning til overborgmesterens udsagn. Tosprogede byskilte er langt mere end en oversættelse af et navn. Det er et mindretalspolitisk signal om anerkendelse og respekt for nutid og fortid.  

Derfor har SSF’s formand Gitte Hougaard-Werner og generalsekretær Lasse Rodewald skrevet til overborgmester Fabian Geyer. I den skriftlige henvendelse fremhæver de, hvad de tosprogede byskilte betyder for mindretallet og opfordrer samtidig Fabian Geyer til uforbeholden at vedkende sig mindretallet og de tosprogede byskilte.  

Siden 2007 har der kunnet opstilles flersprogede byskilte. I Flensborg besluttede byrådet, at omkring 60 byskilte skulle skiftes ud. Det kostede omkring 10.000 euro. I april 2008 blev de første tosprogede byskilte stillet op. Det blev dengang markeret som et stærkt signal for grænseregionens vellykkede mindretalspolitik.