Gå til leksikonoversigt

Tønder Museum

Steder

 

Museum etableret i 1923 i porthuset til det tidligere Tønderhus. Museets kunstsamling blev udskilt i 1972 og blev det selvstændige museum Sønderjyllands Kunstmuseum, i dag Kunstmuseet i Tønder. Den kulturhistoriske del blev til Kulturhistorie Tønder, der i 2006 blev en del af Museum Sønderjylland.

Museum Tønder forventer at gå i gang med en gennemgribende modernisering af museet i efteråret 2024. Der vil blive bygget et nyt indgangsparti og ankomstområde. Museet får en mere familievenlig indretning og nye moderne udstillinger om Tønderegnens særlige kulturhistorie samt om møbeldesigneren Hans J. Wegner. 

Projektet finansieres af Museum Sønderjylland og Tønder kommune samt A.P. Møller fonden, Augustinus Fonden og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond. 

Det forventes, at museet genåbner i begyndelsen af 2027.

Se også artiklen Museumsvæsen.