Selv hvis Grønland skulle blive et amerikanske territorium, vil der være en folkelig tilknytning til Danmark, siger medlem af Grænseforeningen, som bor i Nuuk.
Med det nye projekt ‘Unge sydslesvigere – en naturlig del af folkefællesskabet’ er grænselandet pludselig blevet mere aktuelt i Grønland.
Derfor er det nærværende at spørge Ole Christiansen, der er medlem af Grænseforeningen og bosiddende i Nuuk, hvordan han ser på tanken om et folkeligt fællesskab mellem det danske mindretal i Sydslesvig, grønlænderne, færingerne og danskerne. Og her skrives netop ikke Danmark, Grønland og Færøerne, for dette drejer sig ikke om et statsligt, men om et mellemfolkeligt samarbejde.
“Der vil altid være et ønske om selvstændighed i Grønland. Men selvstændighedsønsket er rykket længere ned på dagsordenen,” siger Ole Christiansen.
Med ham som læser strækker magasinet Grænsens udgivelsesområde sig i hvert fald over mere end 3.600 km. Så langt er der fra magasinets østligste læsere på Bornholm til Ole Christiansens brevkasse i Grønlands hovedstad, Nuuk.
Han læser magasinet hver anden måned og var i efteråret 2025 med på foreningens tur til grænselandet, hvor København-Bonn Erklæringerne var tema for en medlemsrejse. Deltagerne besøgte både det tyske mindretal i Sønderjylland, det danske mindretal i Sydslesvig og den slesvig-holstenske landdag i Kiel.
Ole Christiansen har boet i Nuuk i 27 år. Han er jurist og har haft forskellige jobs i tidens løb, blandt andet i Landstinget og Landsarkivet. Nu er han ansat i Socialstyrelsen i Nuuk.
“Nuuk er den by, jeg har boet i længst tid,” siger han, da han er på besøg i Grænseforeningens sekretariat i København.
“Nuuk er et dejligt og spændende sted, som Sydslesvig og andre steder også er det. Når jeg interesserer mig for grænselandet, er det fordi, min far kom fra Als, fra Sønderborg, så min familie stammer fra Sønderjylland. Jeg har ikke selv boet der, men jeg har tit været der for at besøge mine bedsteforældre, og besøger stadig ofte området. Senest har jeg været ved Dybbøl Mølle ved de danske skanser,” fortæller han.
Tættere på
Efter at USA’s præsident Trump har sagt, at “han vil have Grønland” er grønlænderne rykket tættere på Danmark og Rigsfællesskabet.
“Selv hvis Grønland skulle ende med at blive et amerikanske territorium, vil der stadig være en folkelig tilknytning til Danmark. Der vil være gamle danskere, som bliver. Der vil være grønlændere, som er gift med danskere og børn af blandede ægteskaber, og der vil også være inuitter, som føler en tilknytning til Danmark,” tilføjer det ene af to medlemmer af Grænseforeningen i Nuuk.
Han mener, at netop det med udveksling af unge er vigtig for at sikre gode fremtidige relationer mellem Danmark og Grønland. Han nævner den nordatlantiske gymnasieklasse som eksempel, hvor eleverne går i 1.g på et gymnasium i Danmark, 2.g på gymnasium i Færøerne og 3.g på et gymnasium i Grønland.
Grænseforeningens kommende projekt i samarbejde med Efterskoleforeningen, hvor unge fra Grønland, Danmark og Færøerne bringes sammen på efterskoler, er også et projekt, der kan medvirke til større kendskab og forståelse for hinanden.
“Det betyder helt sikkert meget for børnene i Grønland at besøge et dansk hjem eller komme på en dansk efterskole,” siger Ole Christiansen.
Om der er folkeligt fællesskab mellem Danmark og Grønland?
“Der er helt sikkert hele skalaen fra folk, som gerne vil et selvstændigt Grønland hurtigst muligt til folk, som føler en stærk tilknytning til Danmark. Efter at krisen som følge af Donald Trumps krav på Grønland opstod, er det kommet frem, at forbindelsen til Grønland er stærk. Men det skal være på en positiv måde.”
“Det betyder helt sikkert meget for børnene i Grønland at besøge et dansk hjem eller komme på en dansk efterskole", siger Ole Christiansen, medlem af Grænseforeningen og bosiddende i Nuuk.
Foto: Alexander Leicht Rygaard/Grænseforeningen
Løsninger i fællesskab
Han mener, det er vigtigt, at Danmark lytter til Grønland, og at løsningerne bliver fundet i fællesskab.
“Det vil være i Grønlands, men også i Danmarks interesse. Det giver danskerne et langt større udsyn kulturelt og på alle ledder og kanter. Et folkeligt fællesskab mellem det danske og det grønlandske folk kan også bygge på, at mange grønlændere taler dansk og lærer dansk. Mange grønlændere taler grønlandsk og skriver dansk, fordi det danske skriftsprog er nemmere,” mener Ole Christiansen.
Der undervises ikke længere ret meget dansk i grønlandske skoler, så lærer færre ikke dansk i Grønland?
“Jeg er ikke sikker på, dansk er på retur. De sidste 20-40 år er tv for alvor kommet til Grønland. Som regel har der være en enkelt kanal eller 2, men nu er der lige så mange kanaler som i Danmark. De engelsksprogede fylder en del. Men de danske er der også, og det grønlandske udbud er begrænset. Der er en udsultet grønlandsk-sproget station, som har en kanal,” siger Ole Christiansen.
Han tilføjer:
“I Nuuk er alt alligevel tosproget. Mange arbejdspladser er dansksprogede. Men vi skal være opmærksomme på, at der skal være plads til det grønlandske. Det er et ansvar, Danmark skal leve op til.”
På spørgsmålet, om han mener, der kan være en fælles platform mellem danskere, grønlændere og sydslesvigere, svarer han:
“Mange grønlændere er meget danskorienterede. Der er folk i Grønland, som er danske, der er blandede ægteskaber. Om der er folk, der ser Danmark som moderland? På et eller andet plan gør nogen det nok. Udviklingen med Trumps tilnærmelser peger i den retning. Grønland kan ifølge Selvstyreloven vælge at være selvstændigt. Mange områder er ikke hjemtaget. Island har gennemgået den proces. Færøerne er længere i den proces end Grønland.”
Det er dog ikke kun danskere, grønlændere og lobbyister fra Trump-administrationen, man møder i Grønland. De seneste år er landet blevet mere internationalt orienteret i kraft af en stigende asiatisk indvandring.
“På arbejdspladserne i Grønland ser vi flere og flere fra Thailand og Filippinerne. Grønlændere med en uddannelse har rigtig mange muligheder og gode sproglige kompetencer. Indvandringen ser man mest i Nuuk og Ilulissat. Men de 4-5 største byer har decideret filippinske og thailandske mindretal. De sidder bag kassen i Brugsen og har rengøringsjob. Der er også thai-restauranter. Det er en udvikling, der har stået på de sidste 10 år.”
Ole Christiansen fortæller, at der ikke er nævneværdig arbejdsløshed i Grønland, som har brug for arbejdskraft. Men grønlænderne vil gerne væres dem selv.
“Ønsket om selvstændighed er der i Grønland, men der er stor uenighed om, hvornår det skal ske,” siger han.
