Sydslesvigske unge lever som danskere i en tysk hverdag. Når de kommer på efterskole, er det for at lære om dansk sprog og dansk kultur. Men hvad med unge fra Grønland og Færøerne? Har de en stræben efter selvstændighed og at finde frihed i egen kultur og ikke i det danske? Hvad er deres ønsker, når de kommer på efterskole i Danmark?

“De unge fra Færøerne og Grønland glæder sig til være en del af noget dansk, og til at lære Danmark at kende. I hvert fald dem, der kommer her,” siger Mikkel Baldersbæk Nielsen, som er forstander på Rejsby Europæiske Efterskole.

Han har været forstander i to år. Han var viceforstander på skolen fire år forinden.

“Kernefortællingen er, at vi gerne vil have et trygt og varmt sted, hvor verden ikke bare er noget, man læser om, men noget, man oplever gennem hverdagen på skolen. Vi interesserer os for omverdenen politisk og kulturelt. Vi finder altid ud af, at der er meget mere, der forener os, end der skiller os ad,” siger han.

Ifølge Mikkel Baldersbæk Nielsen er 17-18 nationer repræsenteret blandt efterskolens elever. Han nævner som eksempler Danmark, Tyskland, Færøerne, Grønland, Norge, Ukraine, Spanien, Australien, Mexico og Sydafrika.

“Der er flere herboende med en anden national baggrund. Mange er fra blandingsfamilier. En del har en relation til Danmark. Vi har for eksempel en sydafrikaner, der er vokset op i Sydafrika, men har en dansk mor,” fortæller han.

Forstanderen tilføjer, at de mexicanske elever er blevet opmærksom på efterskolen gennem organisationen ‘Go Study Scandinavia’, der normalt opererer på gymnasialt plan. Det er vigtigt, at folk, og hermed menes især forældre, trods forskellige nationale og kulturelle baggrunde har tillid til Rejsby Europæiske Efterskole.

“Skal vi ramme folk fra hele verden, skal vi også skabe et miljø, som det er trygt at sende sine børn til.”

Eleverne fra Danmark, Færøerne, Grønland og Sydslesvig har ikke svært ved at falde til på skolen og forstå de koder, der er forbundet med at være elev.

“Vi uddanner eleverne i at forstå, hvordan vi kommunikerer. Det kan være svært at afkode. Elever fra Færøerne, Grønland og Sydslesvig kender de danske koder godt. De er ret frie. Også i deres tale til voksne,” siger forstanderen.

Ens og anderledes

Når så mange forskellige nationer og kulturer er samlet på Rejsby Europæiske Efterskole betyder det, at eleverne oplever nogle, der er anderledes.

“På en efterskole, hvor vi bor sammen og rejser sammen og spiser sammen, betyder det, at vi får øje på de små ting, der er forskellige. Men vi slår også fordomme ihjel. Vi kan give unge mennesker mulighed for at være sammen og lære hinanden at kende. På værelserne om aftenen er der mulighed for at få øje på de ting, man gør anderledes andre steder.” 

“I en verden, hvor der er meget fokus på forskellene, er det godt, at unge mennesker kan mærke, at der er meget, der forener. Det er noget af det, der er specielt. Lidt universelt er vi kommet til at ligne hinanden mere på tværs af landegrænser og kulturer. Trends og tendenser spreder sig meget hurtigere i dag. De er alle på streamingtjenester som for eksempel Netflix”, fortæller Mikkel Baldersbæk Nielsen.

Han konstaterer dog, at eleverne på Rejsby Europæiske Efterskole ikke ligner hinanden så meget som på andre efterskoler. Det er for eksempel noget helt andet på idrætsefterskoler.

“Eleverne her er nysgerrige og interesserede i international politik. De interesserer sig for, hvad der sker i verden”, siger han.

Som forstander på efterskolen, hvor der er både danskere, grønlændere, færinger og sydslesvigere blandt eleverne, har han selvfølgelig også en fornemmelse af, hvordan unge fra Rigsfællesskabet og Sydslesvig er sammen.

“Alene det, at der er et sprogligt fællesskab, er med til at sikre en sammenhæng imellem dem,” siger han. 

Lige den årgang, der er der nu, har mange sydslesvigere og elever, som har gået i tyske skoler i Danmark. 

“Det er en kæmpe gruppe tysktalende elever, vi har. De har et fællesskab. Der bliver talt tysk ved frokostbordene. De har måske blandet sig mindre på tværs,” siger han.

Men igen, når man er så tæt sammen, er det mennesket først, så sproget og kulturen.

“Alene det at være skolekammerat med en fra Grønland eller Færøerne, det gør, at man kender til Grønland og Færøerne og grønlændere og færinger. Og man kender dem som mennesker. Det er Malou og Inuk, man er ven med. Ikke to grønlændere,” siger forstanderen på Rejsby Europæiske Efterskole.