Magasinet Grænsen har spurgt EU-kommissær Margrethe Vestager om, hvad betyder Genforeningen for hende
EU-kommissær Margrethe Vestager:
"Jeg er opvokset med en far, der har været engageret i Grænseforeningen og det danske mindretal i Sydslesvig altid, og det har selvfølgelig præget mig. For mig er Genforeningen i 1920 af stor betydning, især på grund af måden, den fandt sted på: Efter en legitim afstemning blev der lavet en grænsedragning. Jeg er imponeret over, hvor godt tingene fungerer i grænselandet i dag. Man udviser respekt for hinanden, og mindretallene trives på begge sider af grænsen. Jeg tror, at fremtiden for Europas mindretal ser lovende ud, selv om vi ofte hører det modsatte. Jeg bor i Belgien på grund af mit arbejde, men jeg bor også i Danmark, og jeg føler mig som både europæer og dansker. Faktisk føler jeg mig mere og mere europæisk og dansk, jo ældre jeg bliver. Men det er ikke et problem. For i Europa er der plads til, at man kan have flere identiteter: Både en europæisk identitet, en national identitet og en minoritetsidentitet på samme tid. Læren fra Genforeningen i 1920 må være, at mennesker, som taler sammen, finder løsninger sammen og giver plads til forskellighed."
Læs også ministerpræsident Daniel Günthers svar: