Jonas Kopf kalder det selv for en unaturlig vej at gå. At han er blevet formand for Grænseforeningen Ungdom (GFU) uden tidligere at have været involveret i foreningen. Men da han fik nys om, at den nu tidligere formand Max Kahrmann ikke ville genopstille ved foreningens landsmøde 5. september, så han en mulighed, han ikke ville forpasse. En mulighed for at give noget igen til det mindretal, han er formet af.

Magasinet Grænsen er taget til Aarhus en solrig septemberdag for at møde den nye GFU-formand, 23-årige Jonas Kopf, der til dagligt studerer statskundskab ved Aarhus Universitet. Han tager imod i Universitetsparkens bakkede og græsgrønne terræn.

“Jeg har savnet at lave noget meningsfyldt ved siden af mit studie og arbejde, og her var GFU et naturligt valg. Jeg kender GFU godt og mener, at foreningen har et stort potentiale til at samle unge, der har mindretalsbaggrund eller generelt interesserer sig for mindretal og det dansk-tyske grænseland”, siger Jonas Kopf, der selv er født og opvokset i Flensborg som en del af det danske mindretal i Sydslesvig.

“I min optik har man som ung fra det danske mindretal rigtig mange fordele. Det er jo f.eks. ikke en selvfølge, at jeg som tysk statsborger kan komme på universitetet i Danmark og blive ligestillet med danske unge og tilmed blive betalt for at studere gennem SU’en. Derfor vil jeg gerne give noget tilbage, og jeg håber, at jeg i min tid som formand kan være med til at gøre noget, som har betydning for andre”, siger Jonas Kopf.

Corona giver udfordringer

Jonas Kopf overtager formandsposten i GFU en tid, hvor medlemstallet er dalet til 80, og hvor coronapandemiens skiftende smittetalsstigninger og skærpede restriktioner for forsamlinger gør det svært for en frivillig forening som GFU at mødes med nuværende og potentielle medlemmer. Han forsøger dog at se positivt på situationen.

“Som Max sagde i sin beretning sidste år, skabes styrken i en frivillig forening som vores ikke gennem flotte formål og fede sætninger om mindretal, men ved en ølbowlingturnering en sen sommeraften. Og det kan vi ikke gøre lige nu. Men det nytter heller ikke noget at være sur over situationen. Vi må bare prøve at få det bedste ud af det og skabe nogle arrangementer, der giver vores medlemmer mulighed for at mødes i overensstemmelse med de gældende forsamlingsregler”, siger Jonas Kopf og tilføjer, at man i bestyrelsen går med en idé om at lave et filmarrangement på et universitet eller et andet sted.

“Vi synes, det kunne være fedt at se DR’s udsendelse “Grænseland” sammen. Så kan vi dele håndsprit ud, sørge for at der er den nødvendige afstand og bede folk om at medbringe egne snacks. Det kunne være en god løsning, tror jeg. Men kigger vi længere ud i fremtiden, så er det selvfølgelig en kæmpe usikkerhed, at vi ikke ved, om for eksempel Roskilde Festival bliver til noget i 2021”, siger Jonas Kopf med henvisning til den frivillige pantbod, som GFU og Grænseforeningen med succes har drevet på festivalen siden 2007, bl.a. med deltagelse fra forskellige europæiske mindretal.

En lyst til at engagere sig

Jonas Kopf er udpræget mindretalsmenneske og har gået på dansk skole og gymnasium i Flensborg: Cornelius Hansen-Skolen og Duborg-Skolen. Begge hans forældre, Sandra Wrobel-Kopf og Michael Kopf, er lærere på danske mindretalsskoler og har i mange år været engageret i mindretalslivet i Sydslesvig, ligesom hans lillesøster, Linea Kopf, i dag er bestyrelsesmedlem i Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger (SdU). Selv har Jonas Kopf været politisk aktiv i SSWU, ungdomsafdelingen i det dansk-frisiske mindretalsparti, Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW), hvor han nåede at være næstformand, før han i august 2017 flyttede til Aarhus for at studere.

“Mine forældre har aldrig presset min lillesøster og mig til noget, men i stedet været gode til at sige, at vi skal huske at tænke over, hvor godt vi faktisk har det. De har lært mig vigtigheden af frivilligt arbejde, og f.eks. går min mor meget op i, at vi altid møder op og viser vores støtte til Årsmøderne i Sydslesvig”, siger Jonas Kopf.

Han fremhæver, at interessen for lige netop politik opstod med inspiration fra hans far, der i mange år var engageret i SSW-afdelingen i Flensborg. Det var også interessen for politik, der ledte Jonas Kopf til Danmark.

“Jeg valgte at studere i Aarhus, da jeg synes, det er en hyggelig by. Tyskland var aldrig en del af mine overvejelser, for det virkede meget unaturligt på mig, hvis jeg pludselig skulle til at sige ‘Frau’ eller ‘Herr’ til min underviser”, siger han.

Det tyske er ikke desto mindre stadigvæk en vigtig del af Jonas Kopfs identitet, og f.eks. savner han at tage til Hamborg og se Hamburger SV spille i den tyske 2. Bundesliga.

“Jeg føler mig også meget tysk, når mine studiekammerater taler om, hvor meget de elsker tarteletter. Det er virkeligt ikke noget for mig”, griner han og påpeger, at han samtidig kan føle sig meget dansk, når det danske fodboldlandshold spiller, og han synger højt med på ‘Der er et yndigt land’.

“Jeg plejer at sige, at hvad jeg føler mig mest som, afhænger af hvilken kontekst jeg indgår i”, siger Jonas Kopf.

Kultur er ikke eksklusiv

Senest har Jonas Kopf været optaget af den nedbrændte flygtningelejr Moria på den græske ø Lesbos. Han mener, at Danmark ligesom Tyskland bør binde sig til at tage imod mennesker fra lejren. Et sådant emne skal GFU dog sørge for at tilgå med den rigtige vinkel, mener han.

“Det er ikke vores primære opgave at have en holdning til politiske emner og være politisk aktivistiske, for så begynder vi jo at ligne et politisk parti. Vores formål er at fremme kulturel forståelse, og derfor skal vi i en sådan situation sørge for, at budskabet ikke handler om at pege fingre ad den danske udlændingepolitik, men i stedet sige, at forskellige kulturer sagtens kan sameksistere, og at vi derfor skal tage de her mennesker ind. Det ser jeg som en stor styrke, at vi som forening frit kan beskæftige os med de emner, der interesserer os”, slutter Jonas Kopf.