Den tyske violinist Elena Herrmann siger, hun kommer fra Hamburg. Men hun er nu fra den lille by Schwarzenbek, som ligger i delstaten Slesvig-Holsten i det tidligere hertugdømme Lauenborg.

“Jeg har været med længe. Jeg var til en workshop med Harald Haugaard, som blev holdt i musikskolen i Mölln. Det var meget interessant, og han spurgte, om jeg ville være med. Jeg havde ellers fået en klassisk uddannelse i musikskolen. Men jeg blev bare helt tændt op af folkemusik ved den workshop. Det var totalt inspirerende”, fortæller hun.

Hun er uddannet fysioterapeut i Hamborg og tog afsted til Irland, så straks hun havde været til den afsluttende eksamen på fysioterapeutuddannelsen.

“Jeg er 25, så jeg har været med i ensemblet i ti år. I dag bor jeg i Kinvara nær Galway i Irland. Det er et godt sted med hensyn til folkemusik. Jeg rejste rundt for at opleve musik og kom dertil ved et tilfælde og opdagede musikscenen, og den slags musik har jeg lært at spille gennem folkBALTICA. Det er en god byggesten for at forstå den irske folkemusik,” fortæller Elena Herrmann.

Hun ville egentlig studere musik i Skotland.

“Men der var visumproblemer, fordi Storbritannien ikke er et EU-land. Så det blev Irland. Der lever jeg af at have forskellige jobs. Også som fysioterapeut. Jeg er virkelig glad for at være i Irland. Jeg savner den irske musik, når jeg er her. Og når vi ikke lige spiller med folkBALTICA”.

Musikken er et vigtigt sprog og en vigtig indgang til andre kulturer for Elena Herrmann.

“Man lærer et land og dets traditioner at kende gennem musikken. I folkBALTICA får man et autentisk indtryk af at spille mange steder. Folk-traditionen er mere livlig med hensyn til musik og dans i Flensborg end i Hamborg – og ligeledes i Danmark,” fortæller hun. 

Således har årene i folkBALTICA ensemblet formet hende som menneske og musiker.

“I ensemblet møder man hele tiden nye mennesker, når nogen stopper. Det er en ganske anden mellemmenneskelig forbindelse, der opstår, når man mødes gennem musik og dans”, siger hun.