Tysk oplevede igen en tilbagegang, da studieoptaget på de videregående uddannelser i Danmark blev offentliggjort.

“ALARM (igen). I år er 26 studerende blevet optaget på tysk på Københavns Universitet”, skrev Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa og tidligere blandt andet prorektor på Københavns Universitet, politiker og Europapolitisk Chef i Dansk Industri.

Hun konstaterede, at det er svært at indfri regeringens ambition om at være i hjertet af Europa, når danskerne snart kun taler dansk og engelsk. Manglen på kandidater fra universiteterne giver logisk nok en effekt, der påvirker tyskfaget på de kortere uddannelser.

Dansk erhvervsliv har en åbenlys interesse i at kunne operere optimalt i Tyskland. Det er et kæmpe land med 83 millioner indbyggere og altså et kæmpe marked. Ligesom mindretallene i det dansk-tyske grænseland har bedre vilkår, jo bedre samarbejdsrelationerne mellem de to lande er, og jo færre hindringer, der er på tværs af landegrænsen.

Det er en hindring, at færre taler tysk.

“Der mangler færdigheder i forhold til at tale sproget og forstå kulturen – den er jo også anderledes i Tyskland”, siger Thomas Hecht, som er partner og salgsdirektør i Brands of Scandinavia, som med hovedkontor i Kolding producerer tøjmærkerne Freequent og CPH – og eksporterer til det tyske marked.

Der er brug for medarbejdere, som kan tale tysk.

“Vi har brug for folk, som har en handelsuddannelse – en HA eller HD. Det kan også være interessant med en medarbejder med en HH-baggrund og erfaring fra at have arbejdet i en tøjbutik i Tyskland et år, det vil være en interessant erfaring”.

Han fortæller, at der simpelthen er for få, der har interesseret sig nok for Tyskland i Koldings lokale omegn.

“En del af den generelle holdning er, at Tyskland er et trælst land at køre igennem. Det er ærgerligt, at der ikke er nogen, der har en naturlig interesse i tysk. Man favoriserer engelsk, spansk og fransk. Søger man kompetencer på et højere niveau, kan det være svært at finde et ordentligt udvalg af ansøgere. Hvis man kan skriftligt og mundtligt tysk, står man med gode muligheder i forhold til virksomhederne”, tilføjer Thomas Hecht.

Grænseoverskridende erhvervsuddannelser

Fra politisk hold er der også bevidsthed om, at noget skal der gøres. Samarbejde og styrkelse af erhvervsuddannelserne i grænselandet er på den politiske dagsorden.

“Tyskland er en vigtig samarbejdspartner, og derfor er det bekymrende, at færre og færre lærer tysk. Der er ikke én let løsning på problemet, for det kræver, at vi sætter ind mange steder. Jeg er dog glad for, at vi med aftalen om en markant styrkelse af erhvervsuddannelserne har afsat midler til at erhvervsskolerne i Sydjylland kan blive bedre i stand til at udbyde erhvervsuddannelser på tysk eller engelsk. Det kan være med til at styrke samarbejdet i grænselandet” udtaler Anni Matthiessen, der er Venstres børne- og undervisningsordfører samt medlem af Folketingets Sydslesvigudvalg.

Den danske generalkonsul i Flensborg, Annette Lind, har deltaget i flere konferencer om elev- og praktikantudveksling for de faglige uddannelser. 

“Små og mellemstore virksomheder i grænselandet mangler arbejdskraft”, siger hun.

De unge fra det danske mindretal i Sydslesvig kan udnytte situationen til deres fordel.

“Mindretallet kan altid spille en rolle. Det er jo dem, der har to sprog”, siger Annette Lind.

Det gælder selvfølgelig også det tyske mindretal i Sønderjylland.

I den politiske aftale indgår det, at man ønsker at afdække, om mindretalsgymnasier i Sydslesvig kan oprette udbud af danske erhvervsuddannelser til det danske mindretal.

Det er ifølge oplysninger fra Dansk Skoleforening for Sydslesvig blevet mødt positivt hos Industri- og Handelskammeret (IHK) i Flensborg, der med det grænseoverskridende projekt Starforce har masser af erfaring med erhvervsuddannelser i grænselandet.

Starforce giver unge på erhvervsuddannelser mulighed for at blive elever i Nordtyskland. Det sker i et samarbejde mellem IBC (International Business College) nord for grænsen og IHK. Her kan de uddannelsessøgende få hjælp med at finde lærepladser lige syd for grænsen inden for handel, salg, logistik, indkøb, detail, spedition og event. 

Den seneste udvikling er, at Skolekontoret i Dansk Skoleforening for Sydslesvig og Duborg-Skolen har planer om at tilbyde en erhvervsuddannelse. Men der mangler en del, før det kan realiseres. blandt andet oplyser Skoleforeningen, at der endnu ikke er fundet finansiering til projektet.