“Vi tænker ikke så meget på, hvor vi kommer fra, når vi bare er her,” er de unge efterskoleelever enige om. Men de kommer vidt forskellige steder fra. Ben er fra Flensborg, Johanne er fra Slesvig, Malou og Inuk er fra Nuuk, Kristina er fra Klaksvig, Ea er fra Thorshavn, og Frederik er fra Viborg.

Og de unge, som alle er fra et af landene i Rigsfællesskabet mellem Danmark, Grønland og Færøerne eller fra det danske mindretal i Sydslesvig, går endda på et hold, der rummer 17 forskellige nationaliteter.

Sådan er det på Rejsby Europæiske Efterskole, der på sin hjemmeside kalder sig en dansk efterskole med internationalt udsyn, hvor elever fra hele Europa mødes i et trygt fællesskab. 

“Her er verden en del af hverdagen – i undervisningen, i fællesskabet og på vores tre rejser i Europa”, som skolen skriver.

Rejsby Europæiske Efterskole rummer elever fra hele Rigsfællesskabet og Sydslesvig. Grænseforeningens og Efterskoleforeningens fælles projekt ‘Unge sydslesvigere – en naturlig del af folkefællesskabet’ har et klart formål: at styrke kendskabet til Sydslesvig som en del af folkefællesskabet mellem Danmark, Færøerne og Grønland med unge som både målgruppe og aktive deltagere.

Projektet tager udgangspunkt i det levende møde. Over tre år vil op mod 4.500 efterskoleelever blive engageret gennem folkefællesskabsfestivaler, inspirationsaftener på efterskoler og udviklingen af nyt, digitalt undervisningsmateriale til udskolingen.

“Vi er alle forbundne og hver især forpligtet i Kongeriget Danmark. Fra det danske mindretal i Sydslesvig, som endda ligger uden for riget, og hele vejen til Grønland. Vi hører sammen,” sagde Hans Majestæt kong Frederik den 10. i sin første nytårstale i 2024.

Det møde, som nu bliver udbredt med støtte fra Folketingets Sydslesvigudvalg, finder altså allerede sted i Sønderjylland på Rejsby Europæiske Efterskole i den nordlige del af Tønder Kommune, hvor to elever fra Grønland, to fra Færøerne, to sydslesvigere og en dansker fra nu er samlet om et bord for at fortælle om det fælles møde.

Når man først kender folk

“Det var mere anderledes i starten. Da lagde man mærke til, at folk var forskellige, fordi man ikke kendte dem. Men når man først kender folk, er der ikke så stor forskel”, siger Frederik fra Viborg.

Han nævner nogle af de forskelle, der sprang i øjnene, da han var ny på efterskolen:

“Der er anderledes måder at tale på. En form for accent, når man taler dansk eller engelsk. Ellers er der ‘fun facts’. På Færøerne får de et får i dåbsgave. Men man begynder bare at kende folk på en anden måde, når man er sammen med dem. Man glemmer at lytte til folks accent og lytter til, hvad de siger,” tilføjer han.

Der er også forskellige måder at holde jul på. Det konstaterede mange af eleverne, der i december oplevede en dansk julefrokost for første gang.

“Angående traditioner er der det med jul: I Tyskland spiser vi bare raclette. I Danmark er der meget med brun sovs og kartofler. Det smagte vi til julefrokost,” siger Ben, som er fra Flensborg, hvor han har gået på Duborg-Skolen og er en del af det danske mindretal.

“På Færøerne får vi nogle gange får til jul. Jeg kan godt lige tungen. Ellers er julemaden den samme som i Danmark,” fortæller Kristina fra Klaksvig på Færøerne.

“Vi får den samme julemad i Grønland som i Danmark,” siger Malou fra Nuuk i Grønland.

Forventninger og forskelligheder

Hun turde ikke have for mange forventninger til efterskoleopholdet på forhånd.

“Hvis du ikke har for store forventninger, når du skal møde nye mennesker med forskellige traditioner og kulturer, så bliver du ikke skuffet,” siger hun. 

Rejsby Europæiske Efterskole hedder sådan, fordi den ligger på Rejsby Landevej. Men den kunne lige så godt have fået sit navn, fordi eleverne kommer ud at rejse. Det gælder også dette hold, hvor destinationen blandt andet har været Ungarn. På sådan en rejse lærer eleverne ikke bare om det sted, de kommer hen og de mennesker, de møder der. De lærer også noget om hinanden og hinandens forskelligheder.

“Vi var på udveksling i Budapest, der lærte jeg meget om skolekammeraternes traditioner og hvordan, de levede. Ikke bare ungarerne, men også mine skolekammerater. Det var positivt,” siger Malou. 

Hun er kommet til den konklusion, at trods forskelligheder betyder det ikke så meget, hvor folk kommer fra.

“Det betyder ikke noget,” siger hun.

Men derfor kan forskellene godt mærkes. Eleverne, som kommer fra Grønland og Færøerne, har en ting til fælles, som de ikke deler med så mange andre:

“Jeg kan lide tørfisk. Men man lugter det på en person, der har spist det”, siger Kristina.

Der er også mange elever på efterskolen, som er vokset op med to kulturer.

“Der er mange danskere i Nuuk, så den kulturelle forskel virker ikke så stor. Jeg voksede op med en dansk mor. Måske er det anderledes. Jeg har flere mennesker omkring mig her end derhjemme. 
Men det kulturelle betyder ikke så meget. Jeg kan se lidt forskel. Men ikke meget. Måske sproget,” siger Inuk.

Kristina fra Klaksvig kan godt mærke, at folk kommer med forskellige kulturelle baggrunde.

“Men jeg ser mere på personen og ikke på, hvor de kommer fra. Jeg er på efterskole for bare at komme lidt længere væk hjemmefra. Det gode er det at tale med flere folk. Den sociale omgang. Fællesskabet. Jeg er roomie med Ea fra Thorshavn og en dansker,” fortæller hun.

“Jeg kan godt mærke kulturforskellen, når jeg er sammen med dem, som ikke er fra Danmark eller Færøerne. Der er en forskel,” siger Ea.

På spørgsmålet til de to om, hvor langt der egentlig er fra Klaksvig til Thorshavn, svarer Ea:

“Der er en times tid fra Klaksvig til Thorshavn, men min mor bor i København.  Jeg har gået i skole i Danmark. I mødet med de andre handler det om personen. Jeg tænker ikke over, om der er en kulturel forskel. Jeg synes, det er meget ens. Jeg har boet mest i København, men jeg tænker ikke så meget over den slags. Kristina og jeg kan snakke om det, men ikke med danskere.”

Her bryder Frederik fra Viborg ind med en bemærkning:

 “Men du kan pege på alle steder i København, hvor der bor en færing.” 

Kulturforskelle

Johanne, som har gået på A.P. Møller Skolen i Slesvig, er en del af det danske mindretal i Sydslesvig.

“Der er ikke så stor kulturforskel, når jeg møder grønlændere og færinger. De har gået i det samme skolesystem som mig. Det er meget som at være sammen med danskere. Der er kulturforskelle, selvfølgelig lægger man mærke til det. Men det personlige er vigtigst. Man får mange indtryk fra forskellige kulturer, også gennem rejserne,” fortæller hun. 

Johanne tilføjer, at det er noget andet at være sammen med danske unge.

“Det er godt med et skifte, jeg har gået i den samme skole i syv år. Meningen med at gå på efterskolen var at komme tættere på dansk sprog og kultur. Min roomie er nu fra Mexico, så jeg taler også meget engelsk,” siger hun.

For de unge fra Sydslesvig er mødet med det danske og det at forbedre sit danske sprog vigtigt.

“Det er rigtig godt at være her, jeg møder en masse nye folk, og mit dansk bliver bedre, og jeg lærer nyt om kultur og traditioner”, fortæller Ben fra Flensborg.

Som roomier har han så en anden sydslesviger fra Egernførde og en fra Taiwan.

Det internationale, som rækker ud over Rigsfællesskabet og Sydslesvig, præger også eleverne.

“Jeg har faktisk glemt lidt dansk, fordi jeg taler meget engelsk. Vennerne er mest fra Danmark, men vi er tiltrukket af det engelske,” siger Malou fra Nuuk.

Men der er også en tendens til at holde lidt fast i et hjemligt sprog, når man er sammen med folk fra mange nationer.

“Jeg skriver på færøsk, men vi taler det kun, hvis de andre ikke skal kunne høre det,” fortæller Kristina fra Klaksvig. 

“Jeg har lært meget dansk her,” siger hun videre. 

For mange det nok nyt, når hun tilføjer, at hendes lærere i skolen på Færøerne taler ‘gadedansk’, som er et dansk, der er en slags krydsning mellem dansk og færøsk.

“Der var engang en lov om, at man skulle tale dansk på gaden i Færøerne. Så opfandt vi ‘gadedansk’”, fortæller hun.

Og selv om det personlige i mødet træder frem og bliver meget vigtigere end forskellene, så er der selvfølgelig en forskel på som sydslesviger at være del af et dansk mindretal, der lever i en tysk hverdag og stræber efter at leve så dansk som muligt der, og på som færing eller grønlænder at kæmpe for at fremme sin egen kultur i et rigsfællesskab, hvor det danske historisk har været dominerende.

De andre elever er for de flestes vedkommende først blevet opmærksomme på Sydslesvig på efterskolen, og de har bemærket en ting mere om sydslesvigerne.

“Sydslesvigerne taler meget tysk sammen. Det eneste, jeg vidste om det danske mindretal var, at Kongen nævnte det i sin nytårstale,” siger Frederik fra Viborg.