Flensborg

Frem til 1990 var Flensborg Tysklands største garnisonsby med ca. 20.000 soldater. Byen er uddannelsessted for marinesoldater i bydelen Mürvik (dansk:Mørvig) øst for byens centrum. Flensborg rummer flere højere læreanstaler. Flensborg Universitet, oprettet i 1994, samarbejder med Syddansk Universitet i Sønderborg. Nærings- og nydelsesmiddelindustri spiller en rolle for byens økonomi (Flensburger Brauerei og fremstilling af rom). Endvidere rummer byen Sydslesvigs største skibsværft, grundlagt i 1875, som i dag er førende inden for produktion af RoRo-skibe. 

I Flensborg findes flere museer, fx Skibsfartsmuseet, Museumshavnen og Museumsberg.

Flensborg opstod i 1100-tallet og udviklede sig til at blive Sønderjyllands hovedby. Det første skriftlige vidnesbyrd om bydannelsen er Skt. Knuds Gildet. Byen fik sin skrå (vedtægter) i 1284, som blev skrevet på dansk. Frem til 1431 kæmpede Danmarks konger om byen med hertugerne af Abelslægten og de holstenske grever. Tysk sprog vandt igennem middelalderen frem på bekostning af dansk.

Byens ældste del lå omkring Sankt Hans Kirke lidt syd for fjorden. Den første blomstringstid havde Flensborg i perioden 1450-1600, da byen var centrum for en omfattende østersøhandel, samtidig med at store studedrifter passerede ad Hærvejen lige vest for byen.

Fra 1460 var Flensborg med slottet Duborg hovedbyen i kongens del af Slesvig. I 1500-tallet blev byen den danske konges vigtigste handelsby, hvilket købmandsgårde og rigt inventar i kirkerne Skt. Sankt Marie og Skt. Sankt Nicolai vidner om. I en ny velstandsperiode 1775-1806 sejlede byens skibe på Østersøen, Middelhavet, Kina og Dansk Vestindien, og fra denne periode stammer flere nyklassicistiske bygninger, købmandsgårde og borgerhuse. Byens handelsflåde voksede i denne periode til op imod 300 skibe.

Napoleonskrigene og statsbankerotten i 1813 var ødelæggende for Flensborgs erhvervsliv. Skibsfarten tabte den betydelige handel med Norge, og konkurrencen med dampskibene gav Flensborgs handelsflåde nye vanskeligheder.

Krigen i 1864 afskar Flensborg fra det danske marked, men der blev dannet aktieselskaber som skibsværft og bryggeri, og fragtfarten med dampskibe trivedes efter omstillingen til det tyske marked. Offentligt og privat byggeri og nye arbejderkvarterer skabte nu det moderne bybillede. Alt imens svækkedes danskheden; fra 40 % af stemmerne i 1884 til 4 % i 1912. Ved folkeafstemningen i Zone 2 den 14. marts 1920 stemte 75,2% tysk og 24,8% dansk. Grænsedragningen i 1920 berøvede byen hovedparten af dens gamle opland. 

Under 2. Verdenskrig kastedes over 1.000 sprængbomber og 12.000 brandbomber ned over Flensborg. Især byens nordlige del omkring skibsværftet var mål for de allieredes bombetogter. Ved slutningen af 2. Verdenskrig blev byen en kort tid regeringssæde for Hitlers efterfølger, storadmiral Karl Dönitz. Samtidig fulgte en stor invasion af tyske flygtninge fra det østlige Tyskland, som resulterede i en befolkningsstigning fra 65.000 til over 100.000 indbyggere. Arbejdsløsheden var betydelig.

Umiddelbart efter Hitlertysklands sammenbrud steg interessen for dansk sprog og kultur voldsomt. I 1946 stemte 85 % af de hjemmehørende i Flensborg dansk.

Efter oprettelsen af Fællesmarkedet (det senere EU), som Danmark indtil 1973 stod udenfor, etablerede en del danske og andre skandinaviske virksomheder sig i byen. Danfoss åbnede en stor fabrik i byen, men den lukkede i 2010.

I de senere år er der sket en kraftig bysanering især af den såkaldte pakhuslinje med en række historiske pakhuse, der ligger ud mod havnen.

Byens danske befolkningsdel tæller i dag ca. 20 %, og ved kommunalvalget i 2022 fik SSW 11 mandater ud af 44. Det danske mindretal er stærkt repræsenteret i byen, bl.a. ved Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Duborg-Skolen, Dansk Kirke i Sydslesvig, Dansk Sundhedstjeneste for Sydslesvig, Sydslesvigsk Forening (SSF) og SSW (Sydslesvigsk Vælgerforening) samt Flensborg Avis. Seks danske skoler (samt en i Harrislee), en lang række børnehaver, flere fritidshjem, plejehjem og pensionistboliger, bibliotek, forsamlings- og menighedshuse, to danske kirker, idrætshal og mange andre faciliteter danner rammerne om det danske arbejde i byen.

Litteratur:

Flensborg Bys historie, udgivet af Grænseforeningen og Historisk Samfund for Sønderjylland. Hagerups Forlag, 1953
"Flensburg - Geschichte einer Grenzstadt". Christian Wolff Verlag, Flensborg 1966.
Sønderjysk Månedsskrift, nr. 7, 2009. Temanummer om Flensborg i anledning af byens 725 års jubilæum.