Magasinet Grænsen nr. 5, oktober 2018

Læs bl.a. stort interview med Søren Espersen (DF).

Læs her

Hent magasinet som PDF

Magasin tema:

Genforeningshåbet

Søren Espersen: "Jeg ville forråde mig selv, hvis jeg ikke havde et genforeningshåb"

Søren Espersen bor i Køng på Sydsjælland, hvor oprørslederen Svend Gønge holdt til under Svenskekrigene i 1600-tallet. Selv ser han sig ikke som oprører, selv om hans udtalelser om et ”Danmark til Ejderen” i 2017 skabte en del oprør, især i de tyske medier: ”Jeg blev da fuldstændig overrasket over, at de tog sådan på vej, og jeg kan stadigvæk ikke forstå al den opstandelse over noget, som er så simpelt”, siger Søren Espersen, der mener, man bør skelne mellem genforeningshåbet og den realpolitiske virkelighe

Søren Espersen: "Jeg ville forråde mig selv, hvis jeg ikke havde et genforeningshåb"

Genforeningshåbet

Søren Espersen (DF) kom i politisk modvind i Tyskland, da han i et dansk tv-program i 2017 erklærede, at han håbede på et “Danmark til Ejderen”. Magasinet Grænsen har mødt Søren Espersen, der er formand for Det Udenrigspolitiske Nævn, for at få ham til at uddybe sit synspunkt forud for markeringen af Genforeningen i 2020.

Magasinet Grænsen har stillet en række personer spørgsmålet 'Har du et genforeningshåb, når det gælder Nordslesvigs genforening med Tyskland?'.

Genforeningshåbet

Har du et genforeningshåb, når det gælder Nordslesvigs genforening med Tyskland?

”Det er en tysker, Kvik”, sagde grisehandler Larsen i skikkelse af skuespilleren Buster Larsen i tv-serien Matador, og så undlod hunden Kvik at røre pølsen. Lige som i Matador er man med til at fastholde gamle fjendebilleder, når man taler om et genforeningshåb. ”Det kan principielt bringe det dansk-tyske forhold i fare”, siger grænselandsforsker Martin Klatt.

Genforeningshåbet

Grænseregionsforsker: Genforeningshåbet kan bringe det dansk-tyske forhold i fare

Karl Otto Meyer (1928-2016)

Genforeningshåbet

Karl Otto Meyer håbede til det sidste

Grænseforeningens hovedstyrelse forsamlet i Aarhus i 1929 med billede af Dybbøl Mølle i baggrunden. Nummer tre fra venstre (siddende) er rektor H.P. Hansen, der var formand for Grænseforeningen fra 1926 til sin død i 1942. Axel Johnsen fremhæver H.P. Hansen som en af de formænd, der havde succes med at finde en linje i krydsfeltet mellem et til tider meget aggressivt Tyskland, et stærkt defensivt Danmark og et mindretal i Sydslesvig, der hele tiden drømte om at komme hjem til Danmark.

Genforeningshåbet

Det brændende genforeningshåb, der brændte ud

Uffe hin Spage er en dansk sagnhelt, der er skildret hos bl.a. Saxo. Uffe hin Spage er den danske kong Vermunds søn. Vermund er gammel og blind og kan ikke kæmpe mod den udfordrende sakserkonge. Uffe skildres som den sløve og dorske yngling. Men pludselig vågner han op og tilbyder at kæmpe mod to saksere på én gang ved en holmgang på en ø i Ejderen. Med slægtsklenodiet, sværdet Skrap, besejrer han saksernes prins og dennes bedste kæmpe. “Det var Skrap, der klang”, siger den blinde og glade far og rykker sig

Genforeningshåbet

Ejderpolitikken kort fortalt

Mor Danmark genforenes med sin datter på broen over Kongeåen. En af de mest kendte afstemningsplakater forud for folkeafstemningerne i 1920.

Genforeningshåbet

Historien bag digtet om den røvede datter, der kom frelst tilbage

Magasin Grænsen har stillet Bertel Haarder, Christian Jürgensen og Flemming Meyer spørgsmålet 'Har du et genforeningshåb, når det gælder Sydslesvigs genforening med Danmark?'

Genforeningshåbet

Har du et genforeningshåb, når det gælder Sydslesvigs genforening med Danmark?

Andre artikler i magasinet

Jens Andresen er formand for Grænseforeningen

Genforeningshåbet kan aldrig blive en pligt for mindretallene

For Alena Strelow bliver studiehverdagen i Aarhus snart skiftet ud med landlig idyl i Sydslesvig. Når hun per 1. januar bliver den nye danske præst i Valsbøl pastorat, forlader hun også sin gamle menighed i Møllevangkirken, hvis tårn her ses i baggrunden.

"Det er min drøm at blive præst i Sydslesvig"

“Jeg har venner, der har været på efterskole og anbefalede det til mig”, siger Rocco Moritz Meier (th.) fra Flensborg, der valgte Kerteminde Efterskole på grund af de fag, skolen tilbyder. Han har bl.a. valgt fagene debat og golf og går i en innovationsklasse, hvor eleverne bliver trænet i at tænke kreativt.

Ung sydslesviger på efterskole i Danmark: "Jeg vil leve lidt mere som dansker"

Nikolai Frederik Severin Grundtvig (1783-1872), var dansk digter, præst, historiker, politiker, pædagog og filolog. Grundtvig er ved siden af filosoffen Søren Kierkegaard den betydeligste personlighed i 1800-tallets danske åndsliv. Han har lagt navn til grundtvigianismen, en dansk kirkelig og folkelig bevægelse med rod i hans tanker om kirke og folk. Ove Korsgaards nyeste bog behandler en række emner, hvor Grundtvig stadig har betydning.

De fremmede iblandt os

De franske tropper i det øjeblik, de stormer frem til angreb ved Moulin-sous-Touvent.

En sorgens dag i sønderjysk historie

I traditionel dansk stil er den hvide mur omkring den sønderjyske kirkegård i Braine beklædt med røde teglsten.

Faldne sønderjyder mindes i Frankrig

Knud-Erik Therkelsen er generalsekretær i Grænseforeningen.

Grænsespørgsmålet har altid været politisk dynamit